544088289

28

bag denne atter synker. Formindskes Trykket atter, tilføres der mindre Gas, end der forbruges. Resten tages da fra Klokken, der atter synker, indtil Ligevægt igen er opnaaet. Trykket indstilles ved Vægte, Blyplader, paa K lok k en s Laag. Den U regelm æ ssigh ed i K lokk en s B evæ gelser, d er vilde frem k om m e ved, at T ry k fo rs k e lle n paa V en tilk eglen s O verflad e og Underflade kunde forplante sig til Klokken, imødegaas ved, at der i Klokkens øverste Del indlægges en vandret Mellembnnd G lidt under Mundingen af den hule Stang, der gaar igennem den. Denne Bund er gennemhullet, undtagen paa et rundt midterste Stykke, saa stort som Ventilkeglens Grundflade, og til dette Stykke er loddet et Rør H (af samme Diameter), der naar et Stykke ned i Vandet. Røret, hvori den hule Ledestang bevæger sig, ender under denne Bund og fø r e r Indgangs­ trykket op, saaledes at samme Tryk virker opad paa denne Flade, nedad paa Ventilkeglen og paa denne Maade gøres uskadeligt. For at forebygge altfor store Bevægelser af Klokken er der ende­ lig til denne loddet endnu en Cylinder J, der er aaben forneden, og i hvis Laag der er boret fine Huller, der munde ud i Luften. Denne skal da ved pludselige Bevægelser suges ind eller ud gennem disse, der derved virke som en Slags Bremse. I Bunden af Apparatet findes et aftageligt Dæksel til Adskillelse og Rensning. A f andre almindelig bekendte skal

nævnes den Stottske Regulator (Fig. 7), hvor Klokken svømmer i en ringformig Rende med Kviksølv. Kegleventilen er ordnet paa lignende Maade som ved Gi- rouds, dog med den Forskel, at her er 2 Ventiler. Gassen kommer ind mellem disse og passerer den ene nedad, den anden opad. Herved ophæves Virknin­ gerne af Differenstrykket paa Klokken, hvis Bevægelser udelukkende ere af­ hængige af den til enhver Tid forbrugte og tilførte Gasmængde. Konstruktionen er saavidt vides først angivet af Fransk­ manden Siry-Lizard. En tredie Regulator er den Alt-

Fig. 7.

mannske, hvor Kviksølvet erstattes med Glycerin. Den har kun enkelt Kegleventil og synes ikke at tage noget Hensyn til Differenstrykket paa Ind- og Udgangssiden. Af B l us r e gu l a t o r e r findes et Utal af Konstruktioner, Girouds — vaade og tørre — , Suggs, Bablons, Behis, FHirscheims, Siemens o. fl. Princippet i dem er temmelig ens, hvorfor Beskrivelsen af en enkelt vil være tilstrækkelig.