544088289

37

1) Brændere med fri Tilførsel af Luft. 2) — » » »

» forvarmet Luft. -

3) 4) 5)

—

» ledet

» »

» Luft.

—•

» »

» forvarmet Luft.

— » aflyst Gas (Gasglødebrændere). Til den første Gruppe af Brændere høre: a) Hulbrændere, b) Flagermus-(Manchester)-Brændere og c) Snitbrændere samt en Mængde Variationer af disse. Ved Hulbrænderen foregaar Gassens Udstrømning gennem et lille Hul i Kronen. Brænderens Nyttevirkning er meget ringe, og den an­ vendes kun til Cigartændere, Illuminationsøjemed eller lign. Flagermusbrænderen (Fig. 11) lader Gassen strømme ud af 2 Ka­ naler med cirkelformet Tversnit. Kanalernes Betninger danne omtrent en ret Vinkel med hinanden, saaledes at de to Gasstrømme mødes,

Ffg. 11.

Fig. 12.

Fig. 13.

trykke hinanden flade og give Flammen Form omtrent som en Flager­ musvinge eller Fiskehale. Tiltrods for denne Brænders temmelig ringe Nyttevirkning, bruges den en Del, da Flammen holder sig nogenlunde ens, selv om Trykket varierer en Del, og ikke let blæses ud. Ved stærkere Tryk suser den noget. Hullerne bør være 1 m/ra å i Tversnit, Trykket bedst ca. 4///. Snitbrænderen (Fig. 12), hvis Udstrømningsaabning er en snever Spalte, er den mest anvendte, og rigtig anvendt den bedste af denne Gruppe. Hovedbetingelsen for, at en Snitbrænder skal kunne gøre den bedst mulige Virkning, er et meget svagt Tryk bag selve Brænderaabningen, helst ikke over 1/z"/ å 1'". Da dette Tryk i Husledningerne vilde være for svagt til en blot nogenlunde stor Forsyning, idetmindste ved rimelige Kordimensioner, søges Husledningstrykket (6— 12'") formindsket, enten ved at indsnevre Gennemstrømningsaabningen i Brænderen et Stykke bag Aabningen eller alene ved Indstilling paa Hanen, hvor man ikke som den bedste Udvej foretrækker at bruge Blusregulator under Brænderen. Som Type kan nævnes den brønnerske Brænder (Fig. 13), hvor en

f

* r'