Forskønnelsen_1923

sen af at knytte C. F. Hansens Navn til den nævnte Port, vilde det dog være af nogen In­ teresse at faa dette Spørgsmaal løst. Forøvrigt mener vi, at Porten snarest bør istandsættes.--------

Vi har søgt ved Henvendelse til forskellige Autoriteter og Kunsthistorikere at faa Sagen oplyst, men hidtil forgæves. Skulde nogen af vore Medlemmer ikke kunne faa bragt Lys i Sagen ? Da der nu er rejst Tvivl om Berettigel­

T H O R V A L D S E N S J O H A N N E S - G R U P P E OVER F RU E KI RKE S PORTAL

S o m vore Medlemmer vil vide det af den i December Maaned udsendte Opfordring til at tegne et Ekstrakontingent, har vi blandt de Opgaver, for hvis Løsning Bestyrelsen gerne vilde søge at udrette noget, ogsaa nævnt den faldefærdige Johannes-Gruppe, hvis Udseende fremgaar af det i Forskønnelsen Nr. 7 Side 49 gengivne Billede. Vi antydede, at vi, naar nævnte Gruppe — hvad den maa erkendes at tiltrænge skulde fornyes, maatte ønske Rekon­ struktionen udført i det samme Materiale, i hvil­ ket Gruppen fremtræder nu, nemlig Marmor. I d e n n e A n l e d n i n g har vi fra Hr. Billedhug­ g e r R ik a k o M a o n u s s e n modtaget følgende I n d l æ g : I Anledning af Foreningens Plan om eventuelt at medvirke til en Fornyelse i Marmor af Thorvaldsens Johannes-Gruppe over Frue Kirkes Portal skal jeg uden dog at have omtalt Planen hidtil for Kirke- beatyrelsen — som Tilsynshavende med Thorvald­ sens Arbejde i Frue Kirke ærbodigst henlede Op­ mærksomheden paa 1) Thorvaldsens Koncept til Skrivelse til C. F. Hansen i Besvarelse af dennes Brev af 24. Novbr. 1826: . . . Til Frontespicen har jeg ogsaa Figurerne færdige, forestillende Johannes, som prædiker i Ør­ kenen; d is s e va r m in M e n i n g at b u r d e s t o b e s i B r o n c e , da det er den eneste Materie, som kan udholde at staa i fri Luft i vort Klima, og som kan stobes saa tyndt og . . . . S e j. M. Thiele: Thorvaldsen i Rom II, Reitz. 1854, Side 301. 2) Thorvaldsens Brev af 5. Februar 1829 til Kirke- Kommissionen, aftrykt i samme Del af Thieles Bog Side 361: (Der tales her om Stobepriser etc., og Thorvaldsen tilfojer:) De behover heller ikke at overarbejdes, da M o­ dellerne er saa vel udarbejdede, at om de var kun halvt saa vel udarbejdede, saa vilde de enddog gore deres fulde Effekt saa langt fra Øjet . . . Praktiske Hensyn understotter jo yderligere det naturlige Ønske om , at Thorvaldsens Mening og­ saa i Nutiden maa være den afgørende i dette Sporgsmaal. At Marmor efter Arkitekturens Art

kunde have været ønskelig, er muligt. Men praktisk talt bliver Marmorfigurerne jo lige saa mørke som Broncen. lovrigt var C. F. Hansen selv indforstaaet med, at det skulde være Bronce (eller brændt Ler, der som bekendt forsogtes). Se Thiele, samme Bog, Side 292, Brev fra C. F. Hansen til Thorvaldsen 24. Novbr. 1826: . . . Hvad Basrelieffen i Frontespidsen betræffer, da var det ønskeligt, naar den i sin Tid kunde blive af brændt Ler eller overmaade tyndt Metal, da ellers vilde Udladningen o. s. v. De fremførte Betragtninger — der har været gjort til Genstand for Overvejelser paa flere af Bestyrelsens Møder — har imidlertid ikke kun­ net rokke Bestyrelsen i dens Opfattelse, at en Rekonstruktion bør ske i Ma rmo r og ikke i Bronze. Det bør i denne Forbindelse frem­ hæves, at en Rekonstruktion i Bronze af et af Thorvaldsens Hovedarbejder, der i Aaringer har fremtraadt i Marmor — Figurernes nu væ ­ rende miserable Udseende ufortalt — vil sy­ nes fremmed og unaturlig, naar henses til den Kendsgerning, at Marmoret var Thorvaldsens kæreste og naturligste Materiale at arbejde med. At Thorvaldsen paa et givet Tidspunkt selv har regnet med Gruppens Udførelse i Bronze, viser formentlig ikke andet eller mere, end at det paa Thorvaldsens Tid ikke var mu­ ligt at fremskaffe Marmor, der havde den for­ nødne Modstandskraft overfor vort Klimas Ind­ virkning. Da det som bekendt nu er muligt at faa Marmor, der er vejrfast under vore Bredde­ grader, maa det vist siges at være i Overens­ stemmelse med Thorvaldsens naturlige Øn­ sker at anvende dette Materiale til den even­ tuelle Rekonstruktion, og dette saa meget mere, som det jo er en Kendsgerning, at Bronzen hos os patinerer paa en overmaade uskøn Maade, idet Metallets Overflade slet ikke irrer, men bliver sortgraat og ofte faar »Udslet«. Og denne Bronzens Farvevirkning vilde dog vist kun harmonere yderst daarligt med Kirkens rodgraa Puds. Naar man blot undlader at afvaske Figurerne med — Syre (!), og naar man fra Tid til anden spuler dem rene for »Due-Patinaen«, vil Grup­ pen. udfort i Marmor, kunne holde i en lang Aarrække.

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE R ED IG E R E T AF OTTO A SMU S S EN TRYKT HOS N IE LSEN & L Y D IC H E (AXEL SIMM E L K IÆ R ), K Ø B E N H A V N

%

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET