545461722

kale der kunne rumme de 90% af lokale foreningsmøder. De større 10% - de sjældne - måtte henvises til Grundtvigsskolens Aula. Vi kunne ikke vide, at store møder i dag er absolut en sjældenhed. Et mindre mødelokale kunne bruges til små møder, men vore bagtanker var, at det lille lokale skulle særlig være til disposition for familiefester, konfirmationer, sølvbryllup­ per m.v. - et behov, som de mange små lejligheder gjorde naturligt at imødekomme. Sundhedsmyndighederne - og beværtermyndighederne lagde så mange hindringer i vejen, så vore ideelle tanker alligevel ikke kunne realiseres. Det var synd og skam. Som et utroligt fremskridt for politiske ungdomsforeninger blev der reserveret kontorlokaler til dem, men udviklingen gik meget ungdomsforeningerne imod - og lokalerne anvendes i dag til andre formål. Næste etape skulle gerne være bygning af et nyt bibliotek på grunden mod Tagensvej. Kommunens konstante pengemangel har ikke gjort det muligt at få afløst det midlerti­ dige bibliotek i 2 beboelseslejligheder i Filosofvænget. Til en bydel af Bispebjerg - Emdrups størrelse er det vel en berettiget forventning. De store tanker om kulturcentret blev født i en tidsperiode, hvor københavnerens (og danskerens generelt) fritid væsentlig foregik i mange foreninger med vidt forskellige interesser, møder, studiekredse, fester, lørdagsballer til langt ud på søndag morgen. Fra midten af 50'erne svandt foreningslivet ind, mere og mere. Tilværelsen blev mere hektisk. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet - og fjernsynet blev det væsentlige møbel i alle hjem. Idag kan centrets rammer vel dække den almindelige aktivitet i området, men ingen ved - kun håbe - at der engang opstår en ny form for fællesskab - og fælles glæder til erstat­ ning for vor nuværende syntetiske livsform. Lad derfor reservearealerne være parate, hvis fremtiden skaber nye behov. Til lykke med de første 50 år og de bedste ønsker for fremtidens mugligheder. Egon Weidekamp

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker