292632894

13

at de Studerende vilde spilde for megen Tid, naar de jævnligen skulde besøge Haven, har nu mindre Betydning, da de store A f­ stande efter de mange Lettelser i Communicationen (og disse ville naturligviis bestandigen tiltage) ikke have det Afskrækkende som forhen«. Den store Afstand, Professoren dengang slog paa, var mindst 5000 Alen, og siden den Tid er der indrettet 1 Omnibus- og 4 Sporvognslinier fra Byens Centrum udad Landbohøiskolen til, og 1 eller 2 ere ivente. Jeg sagde ovenfor, at Hr. Warmings Udgangspunkt var tanke­ løst. Kan der tænkes en »Plan« for en Haves Flytning, uden at der er opgivet noget Areal? Og hvorledes skulde det gaae til, at jeg skulde have givet en »Flytningsplan«, der dog maatte ansees som baade det Første og det Væsenligste, naar Hr. Warming i »Indlæg« Side 4 paastaaer, at min Opgave er hovedsagelig at vise, at »Mu­ seumsbygningens projekterede Arealer ere for smaa«. Nei, jeg har ikke givet nogen »Plan«; den vil jeg gjemme, til man spørger mig. Men jeg har fremtrukken en gammel, mig aldeles ikke tilhørende »Tanke«, som vil og som maa realiseres, om saa Universitetet i endnu andre 100 Aar skulde staae fremmed for den. Det der er iveien, for at »Tanken« ved denne saa beleilige Ledighed skulde kunne virkeliggjøres i en enkelt men betydningsfuld Retning, maa man nu paa ingen Maade troe beroer paa, at Universitetet ikke skulde ønske at have med Landbohøiskolen at gjøre. Bevares! Nei, det er kun som sidestillet Anstalt, man ikke vil vide af den at sige. Dersom man gav Universitetet Haand og Hals over Landbohøiskolen, saa gik A lt af sig selv. Det vilde være en meget behagelig Annek- tion. Og der er vel heller ingen, der skal antage, at Universitetet vil græde, naar snart skal foreslaaes, at polyteknisk Læreanstalt, — dér dog udsender Civilingenieurer og indtil for kort siden ogsaa Forstmænd — optages i Universitetet. Nei, græder polyteknisk Læreanstalt ikke, saa er der ingen, der græder' for den Sags Skyld. Det der volder Forargelsen er altsaa ikke »Tanken« som aabent Experiment, men det er det Korrektiv, jeg har medgivet den, det at jeg har udtalt, at der burde være »een Mand, der med stor Myn­ dighed foreløbigt kunde løse og binde, senere styre de samarbeidende Anstalter«. Men jeg er ikke saa slem at komme tilrette med. Jeg har udtrykkelig sagt, at Sagen »allerhelst« burde føres i den Ret­ ning, »Tanken« antydede. Dette »allerhelst« tilhører mig, og jeg er virkelig ikke forvænt med at see, at det, jeg allerhelst skulde ønske, uden videre stod paa Pinde, naar jeg flødede. Jeg kan godt

Made with FlippingBook flipbook maker