292632894

358

nordamerikanischen Pflanzeuwelt in unsern botanischen Gårten konnte gerade bei dieser auch raumlich bei weitem am meisten ausgedehnten Partie die Aufgabe, ein Bild der Vegetation jenes Gebietes darzustellen, verhåltnismåssig vollkommener erfullt werden , zumal da gliicklicher Weise gerade in dem betreffendenden Theil des Gartens eine grosse Zahl amerikanischer Baumformen (z. B. Taxodium distichum, Quercus- Arten, Juglans cinerea, Fraxinus-Arten, Liriodendron Tulipifera, Catalpa syringifolia, Acer eriocarpum und rubrum, Negundo, Plata­ nus occid., Pavia flava und rubra, Magnolia-Arten, Prunus serotina, Gleditschia-Arten, Tilia americana, Juniperus virginina) in ansehn- liclien Exemplaren vertreten ist, welche von den characteristischen Schlingpflanzen wie Ampelopsis hederacea, Vitis vulpina und Labrusca, Aristolochia Sipho, Celastrus scandens, Menispermum canadense etc. umwunden und durchschlungen sind." Saa langt gaaer ogsaa den danske Text, men den tydske fort­ sætter saaledes: „Unter den verschiedenen Gruppen von Krautern und Strau- chern sind besonders hervorzuheben eine Pflanzung amerikanischer Ericineae und eine andere von zahlreichen Arten der fur diese Flora characteristischen Gattungen Aster, Solidago, Eupatorium.“ Hvorfor jeg har valgt den tydske Text, haaber jeg, at Læserne alt have følt. Ved at supplere den danske viser den, hvad der er det Karakteristiske ved denne Flora, og at der ikke gives en nordamerikansk Flora i snævrere Forstand, samt at den ikke kan gjennemføres med vore klimatiske Forhold *). Jeg har saaledes atter Ledighed til at takke „Medlemmet'* for hans Veiledning til at bevise, at hans anden Berigtigelse er ligesaa urigtig. Det er for det Tredie urigtigt, vedbliver »Medlemmet«, naar jeg siger: »i ingen af de mere bekjendte botaniske Haver er denne Tanke engang forsøgt. Der er flere botaniske Haver (f. Ex. den i Breslau og den i Marburg), hvor man har lagt megen Vægt paa at repræsentere de plantegeografiske Forhold". »Medlemmet« er saa­ ledes atter saa god at bevise Rigtigheden af min Paastand, idet han ikke nævner nogen af de mere bekjendte botaniske Haver, i hvilke Plantegeografien skulde være repræsenteret, men kun Haverne i Marburg og Breslau, to botaniske Haver af underordnet Rang. Da jeg første Gang saae Haven i Marburg omtalt, tilstaaer jeg aabent, at jeg ikke vidste andet om denne By, end at den er en

*) Marburg har samme Haardforheds S k ala for Planter som Paris, Ems, Diisseldorf, Rheingau og Bergstrasse. C. R.