292632894

19

Autoritets Mund have nogen Væ g t, men naar de udtales af Pseudonymen Hr. R a s m u s s e n , uden at støttes af Grunde, ere de betydningsløse. V i skulle nu godtgjøre, at den nordamerikanske Flora endog paa en meget tilfredsstillende og fyldig Maade kan repræsenteres hos os. , ■ . x Det karakteristiske ved denne Flora i den snævrere For­ stand, hvori den i Beretningen er tagen, er dens Trævæxt. Til Oplysning herom aftrykkes her følgende Sted af Beretningens B ilag : » D e n n o r d a m e r i k a n s k e F l o r a frem bøder i flere H en ­ seender en ganske u a lm in d elig Interesse. Den indeholder en langt storre R igdom paa Træ er og Huske ( o — 400 A rter) end nogen anden F lo r a paa samme H redegrader; den viser en overordentlig A fv e x lin g og M a n g fold ig hed a f de m æ rkeligste og sm ukkeste T r æ e r , og blandt dem er der m a n g e , .som tilh o re F a m ilie r eller S læ g te r , som ellers hun v o xe i meget varm ere la n d e og som altsaa ikke hos os kunne dgrkes i det F r ie , saasom C ypresser fTaxodium, ChamæcyparisA L a urbæ rtræ er fSassafrasJ, T u lip a n træ er fLiriodendron, Magnolia^, H æ lletræ er fRobinia, Gleditschia, Gymnocladus,/ og flere lignende. H e r til k om m er , at denne F lo r a tillig e kan tjene t il a t give en - levende F o r estillin g om den P la n te v æ x t, som i en tid lig ere P eriode (den m iocene A fd elin g a f den tertiæ re T id ) dækkede E u rop a . D et er nem lig en a f de interessanteste K jen dsg jern in ger, som den nyere T ids palæ ontologiske F o rsk n in g er have frem draget, at P la n tev æ x ten i N o rd ­ am erika i a lle væ sentlige T ræ k har bevaret samm e K a r a k te r , som den havde i hine Forverdenens S k o v e, saa a l endog enkelte A r ter ff. E x . Taxodium distichumj have overlevet de store Om væ ltn in g er, som Jord en siden den T id har undergaaet. H ele denne eiendomm e- lige S k o v v æ x t med sin e talrige V a ln ød arter, E g e , A h orn a rter o. m . fl., om h v is S tam m e den vild e V iin fAmpelopsis- og Vitis-Arfety slynge sig , og som isæ r om * E ftera a ret antager et eiendomm eligt P ræ g , idet de frem herskende Træ ers B la d e blive r ø d e , kan hos os u dfold e sig næ sten med samme Y p p ig h e d , som i dens H jem lan d. D anm ark har n em lig efter sin Beliggenhed et overordentlig g u n stig t K lim a t il D y rk n in g a f fremm ede Træ er. V i have som F ø lg e a f G olfstrøm m en s varm forhoiend c Ind flydelse egentlig 4 0 R . høiere a a rlig M id d elv a rm e, end der efter Bredegraden kunde tilkom m e os, saa at F orholden e i denne Henseende ere gunstigere end ved B e r lin , og i det H ele ligesaa heldige som i S ko tla n d . M a n bør d erfor ikke

2 *