292632894

#

2

den Pen, der har forfattet det, maa det jo dog være Resultatet af den af Universitetet nedsatte Komittees Arbeider, og det skjønnes ikke rettere, end at denne Komittees samtlige 5 Professorer maae bære Ansvaret for det. De eneste Oplysninger, den 18 Sider store „Beretning" giver om Hovedspørgsmaalet, det er Omkostningerne ved den nye botaniske Haves Anlæg, findes deels i en Anmærkning, som oplyser, at Uni­ versitetet har erhvervet 21 Tdr. Land af den Deel af Glaciet, Volden og Graven, der begrændses mod Nord af Farimagsveien, mod Syd af Voldgaden og mod Øst og Vest respektive af den forlængede Sølvgade og Gothersgade, mod gratis at afstaae 1 Td. Land af den nuværende Have til Kunstakademiet og mod at give Statskassen Medeiendomsret i f af Havens øvrige Grund, — deels i en Parenthes, der siger, at Anlægskapitalen omtrent vil blive 270,000 Rdl. Medens altsaa Hovedspørgsmaalet for Bevillingsmyndigheden i „Beretningen" kun behandles i en Anmærkning og en Parenthes, giver denne derimod efter en historisk Indledning, der kun indeholder Urig­ tigheder, en Fremstilling af den nuværende Haves Tilstand, der først fremhæves som fortræffelig, iblandt Andet fra Kulturens Side (hvilket dog efter vor • Formening turde være en ufortjent Roes), og dernæst umiddelbart efter erklæres for fuldstændig ubruge­ lig (hvilket turde være rigtigere). Endvidere faaer man en Op­ regning over Planterne i den botaniske Have, dog vel at mærke ikke af dem, der nu dyrkes, men af dem der dyrkedes for 13 Aar siden. Og endelig istemmer „Beretningen" en Lovsang over alle de uslcatteerlige Værdier, der findes i de nye 21 Tdr Land. Efter denne Indledning fremstilles de Opgaver, den nye Have stiller sig. Disse siges „først og fremmest at være af reen videnskabelig Natur" og dernæst „a t være et folkeligt Dannelsesmiddel", saa belærende i Fjendskabet til Planteverdenen, at det endog bliver tilgjængeligt for dem, som mangle alle Forkundskaber, og dette Sidste skal naaes 1) ved i større Omfang end tidligere at gjennemføre en plantegeografisk Ordning, 2) ved at give det botaniske Museum en saadan Indretning, at det ogsaa kan tjene til Belæring for Be­ søgende i Almindelighed, 3) ved at stræbe hen til ved Havens Anlæg at fyldestgjøre Skjønhedens Fordringer, Saavel i dens enkelte Dele som i de mange og forskjelligartede Deles Forening til et harmonisk Hele og 4) ved at give en meget lettere Adgang til Haven og i større Omfang. Over disse fire Opgaver udbreder man sig derpaa omtrent paa føl­ gende Maade: Om den plantegeografiske Ordning siges, „a t Kundskaben til de forskjellige plantegeografiske Rigers ejendommelige Fysiognomi

i