UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

101

Promotionsfesten.

T ik Natte-Ly til Laans bag Klostermuren, Til de fik egne Hjem, — af Munkesten. Men da Hellener-Toget g ik paa Vandring, Og da med L u t h e r Tanken kasted Kutten, Da Aand og Vidskab lig en Bøgeknup F ik sprængt sit Svøb af runkne Pergamenter, Sprang ud og svulmed’ i sin F riheds Foraar: Da rejstes trind t om Lande Lærdoms-Haller, — I D a n m a r k ved de lyse Hæ tters Tid! J a , som fra Delphis Trefod Svaret toned’, E r end hver V idenskab en Pythia, En Aandens Mø, en Helligdoms-Præstinde, Som bringer Menneskene Gudens Svar — F ra Lyset! ej fra Delphis Taagedampe. Og, synes stundom Svar mod Svar at glamme, — Se til, om og de svare paa det samme!

S o lo og C h o r. Thi hver fik eget Kald og Kaar, S in Væv at slaa, s in Traad at klare, Sit at forstaa, Sit at erfare,

Saa langt vor Videns Grænse naa’r. Men søsterligt sig K ransen binder, Thi alle blev de Tjenerinder I samme Sandheds Tempelgaard. R e k t o r traadte derpaa atter op paa Talerstolen og in d ­ ledede P rom o tion sh and lingen med følgende Ord: Vi skride nu til vor Doktorpromotion. Ved at tildele Doktor­ navnet meddele Universiteterne en paa Omdømme om videnskabelig Fortjeneste begrundet R et til uafhængig af Ansættelse i offenligt Em ­ bede at fremtræde som Læ rer i Videnskaben. Universiteterne sætte fra gammel T id af en høj P ris paa denne Ret, om de end udøve den under Statens Kontrol, og de undlade ikke at gjøre B rug af den ved særlige akademiske Fester, allermest ved F ester af den A rt som den, vi i disse Dage fejre. Ved saadanne Lejligheder fremkalder da Universitetet først de yngre Mænd, der igjennem de sædvanlige

Made with