UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

En Vingaardsmø med arbejdsvante Hænder, Som vander, binder op og solevender,

Og holder Mulden ren om L ivets Erø, — Dog midt i E redens Dont en Kampens Mø! Mod Sot og Syge d rager bun i Dysten, D e n Eenris baster hun med kløgtig Haand, Og henter K ræ fter til sit T ryllebaand E ra Mark og Ejæld, ved K ilden, og ved Kysten. J a selv med Døden drøje H ug hun skifter, Og hæ rder Væ rget i dens egne Gifter. Derefter besteg det l æ g e v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t s Decanus Professor Dr. med. G -æ d e k e n Talerstolen. Højtærede Forsam ling! — sagde han — Som Dekanus for det lægevidenskabelige E aku ltet er det mit Hverv at nævne idag de Mænd, som ved vort E akultet skulle kreeres til Æ resdoktorer, og fremdeles de yngre Læger, som efter en skreven A fhandling, forsvaret paa sædvanlig Vis, selv have erhvervet sig den medicinske Doktor­ grad. Det er en K jendsgjerning, at der er intet af Fakulteterne, ved hvilket der disputeres saa ofte som ved vort, og Følgen d eraf er, at der i Lægeverdenen findes en forholdsvis Kigdom af Doktorer. Man kunde d eraf drage den Slutning, at vort F aku ltet vilde sætte ringere P ris paa denne Ket til at udnævne Æ resdoktorer, og at vi snarere vilde betragte den som en Eormsag, der ganske vist er over­ ordentlig passende og skikket til at fejre Universitetets store Minde- ogFestdag, men dog som en Form , der for os havdemindre B etyd­ ning, end for de andre F aku lteter; men dette er aldeles ikke saaledes, tvertimod. Der findes mellem de egentlige Videnskabsmænd, navn­ lig ved Brødrerigernes Universiteter og Læ reanstalter, saa vel som ogsaa ved vore egne Læ reanstalter, saavel i den egentlige Lægeviden­ skab som i de med denne beslægtede naturvidenskabelige F a g saa mangeMænd, der have erhvervet sig et anset og agtet, ja endog et berømt Havn i V idenskaben, at selvfølgelig Universitetet og F a ­ kultetet med største Glæde vilde gribe enhver Lejlighed, navnlig en saa passende som denne, til at vise disse Mænd vor særlige Aner- kjendelse. Men ganske det samme er ogsaa Tilfældet udenfor Viden- skabsmændenes K reds lige overfor den store Mængde af Læger, som