UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

114 5te Juni: i Sammenligning med de andre F aku lteter end deres ligeberettigede Søster. Men dog var det Maal, der ved Universitetets Stiftelse ifølge den almindelige Opfattelse blev stillet for Fakultetet, et højt og stort, ja vel det højeste, som kan stilles indenfor V idenskabens Omraade. Man mente, at F aku ltetet skulde omfatte de V idenskaber, der tænktes at føre til Visdom, og dem, der førte til Veltalenhed, altsaa til I n ­ telligensens højeste Indhold og højeste Form . Det var et lysende Horoskop, som blevstillet det, idet man nævnede detsom de frie V idenskabers Faku ltet. Der laa deri ligesom et Varsel om en stor Frem tid. De Veje, ad hvilke man i hin T id troede at kunne arbejde sig frem til Visdommen, bære visseligen P ræ g af Datidens Ufuldkommen­ hed. Det synes os nu kun at være en ringe Visdom, som kunde vindes ved den dengang herskende skolastiske Philosophi, ved nogle højst tarvelige mathematiske D iscipliner og med de saare ufuldkomne Hjælpemidler, hvorved man dengang lærte de klassiske Sprog. Og nu den Veltalenhed, som dette F aku ltet og dets V idenskaber skulde føre til! Ja , det forekommer os at være en saare ringe Veltalenhed, som kunde udvikle sig, naar det Sprog, manbrugte, v ar etfremmed og et dødt Sprog, naar Veltalenheden skulde støtte sig til en itk e- torik, som kun havde udviklet sig i et saadant Sprog og var kny ttet til det, og naar et Hovedmiddel til at udvikle den skulde være at skrive latinske Vers. Men en frugtbar Spire var lag t, og i T idernes Løb er det ikke blot de enkelte V idenskaber, der dengang dannede det, som have udfoldet sig rigere og stæ rkere; men der er kommet en Mangfoldighed af F a g til. H istorien har lid t efter lid t banet sig Vej til Fakultetet, baaret oppe af den samme Nationalfølelse, der i det Hele lod Tanken vende tilbage til den nordiske Oldtids Minder og f. Ex. b ragte Sprogvidenskaben til baade at fordybe sig i det nordiske Oldsprog og at følge det særlige danske Skriftsprogs U d­ vikling. Og medens i hin T id Hebraisk var det eneste fremmede Sprog, som lærtes ved Siden af L atin og Græsk, har efterhaanden en Mængde forskjellige Sprog ogsaa her faaet Plads, baade de nyere Sprog, de slaviske Tungemaal og adskillige asiatiske. Fagenes T rængsel blev efterhaanden saa stor, at Naturvidenskaberne, der havde dannet en saa vigtig Del af dette F aku ltet i tidligere Tid, maatte udsondres og danne et F aku ltet for sig ; men selv derefter er der levnet vort F aku ltet en Mængde af betydningsfulde Opgaver i for­ skjellige Retninger. Tanken om disse Opgavers Vanskelighed maa

Made with