UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

122

5te J u n i: sit L iv i Aand og Sandhed til Æ re for Gud og til Velsignelse for vort Folk. Hans Varetægt være over vort Fødeland, dets Øvrighed, dets Konge og hans Hus! Vor F est er fra dette Sted sluttet! Choret føjede hertil Musikens Slutningsnummer, idet det afsang: H er saa’ vi gjennem Kundskabs Giar. Men hist, i Lys af andre Sole, Vi skal i Evighedens Skole Det laa i Sagen selv, at en F est som denne maatte blive temmelig lang og let kunde træ tte de Tilstedeværende. Desto vigtigere havde Festudvalget holdt det for at være at skaffe forhøjet Stemning og Afvexling ved Digtningens og Musikens Hjælp. Dette lykkedes fuldstændig. Den smukke Tankegang, der gik igjennem R i c h a r d t s Festdigt, og dettes fine K arak­ teristik af Menneskeaandens Higen og de forskj ellige Fakulteters Virksomhed havde i G a d e s Musik, der blev fortrinlig udført, faaet et ligesaa aandfuldt som melodiøst og virkningsfuldt Klædebon. Saasnart Musiken var ophørt, forlode de kongelige Personer Salen, og den øvrige Forsamling gik derpaa gruppevis bort. Se Aandens Enhed ren og k la r; Og, løfted’ over Jorde-Striden, I al vor Tro, i al vor Viden Se samme Stammes Tvilling-Gren, Saa vist al Sandheds Gud er en !

Skjønt Universitetet havde holdt sin Fest paa denne Dag som en snævrere akademisk Højtidelighed, skulde dog netop denne Dag tillige give Vidnesbyrd om den Varme, med hvilken