UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Galataflet. Mine H errer! Universitetets 4 0 0 Aars Jubilæum sfest er nu forbi. Disse Festdage ere svundne; men enhver, der har været tilstede ved dem, vil herfra medbringe en uvisnelig M indekrans. Forinden vi atter skilles, forinden vore kjæ re Gjæster drage bort, havde Kongen ønsket i sit eget Hus at give dem en hjæi’telig H ilsen som et k raftigt Vidnesbyrd om den levende Interesse, som han føler for, og hvormed han h ar fulgt Universitetet. Desværre har den Upasselighed, der alt har fængslet ham i flere Dage, heller ikke idag tillad t ham at følge sit H jæ rtes T rang til at være i vor Midte. Han har overdraget mig det Hverv at repræsentere ham her. Med Glæde bringer je g Dem Hs. Maj. Kongens H ilsen. J e g kny tter hertil det Haab, at det lykkelige aandelige Samliv, der i disse Dage har forbundet Nordens Lærde, maa knytte et ny t k raftigt Baand mellem Nordens Universi­ teter og derigjennem mellem Folkene indbyrdes. Je g beder dem og- saa modtage min personlige Tak for al den i disse Dage mig af alle udviste Venlighed og Imødekommen. Det har sty rk et mig i Opfyl­ delsen af den vanskelige Opgave, som stilledes mig for nogle Dage siden. J e g kan forsikre Dem, at je g vil bevare Mindet om disse Dage, og at det vil være et dyrebart Minde i et varm t og taknem ligt H jærte. Je g skal bringe en varm og hjæ rtelig H ilsen fra Danmarks Konge til den Mand, der trods sin høje Alder paa en saa fyldest­ g ø ren d e Maade har indtaget den Hædersplads ved Universitetet, som dets Lærere have kaaret ham til. Je g nedbeder Himlens rigeste Vel­ signelse over ham og Danmarks gamle Højskole. Paa Kongens Vegne og i hans Navn en hjæ rtelig Skaal for Universitetet og de kjære Gjæster. Kraftige Hurraraab besvarede denne Skaal. Derpaa rejste Universitetets R e k t o r sig. - Han henvendte først Ordet til H e n d e s M a j e s t æ t D r o n n i n g e n , idet han ud­ talte, hvormeget de Tilstedeværende glædede sig over og vare stolte af at være samlede under Forsæde af den høje Dame, der som den tredje i Rækken efter Dronningerne Marie Sofie Frede­ rikke og Karoline Amalie med Værdighed og Glans indtog, eller med Karoline Amalie delte den første Plads i Rækken af ædle og elskværdige danske Kvinder. Men denne Glæde og Æ re kunde dog, bemærkede han, ikke undertrykke Følelsen af et dybt Savn ved ikke at se Hans Majestæt Kongen, især da 10 *