UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

34

4de J u n i: U niversiteterne ere V idenskabernes Samlings- Pleje- og Forplantelses- steder. Hvad Fortiden har overleveret, og hvad der til enhver Tid fremkommer som en moden F ru g t af Tanken, det skal der sammen­ arbejdes, bringes til K larhed og i denne Skikkelse gjennem Disciple og Læ rlinge udbredes til Folket og overleveres til E fterslægten. H ar da først her vort Universitet gjort Fyldest, har det fra det store aandelige Marked, hvortil Alle indbydes, og hvorfra Enhver kan tage med sig alt, hvad han evner, uden at der bliver mindre for Andre, hentet af det Bedste og Sundeste i fyldigt Maal og h er­ hjemme udbredt det til alle Sider? Ja , vi haabe det, men vi sige, at det h ar gjort det efter T idernes V ilkaar og efter menneskelig Indskræ nkning. Den almindelige Aandsstrøm h ar været bestemmende ogsaa for vort Universitet til enhver Tid. Der har væ ret kraftigere og svagere Tider, og ikke blot h ar det væ ret saa i Almindelighed for Universiteterne og for vort med dem; men vi ville ikke skjule, at et Universitet, der staar alene for et enkelt og lidet Folk, vil have ondt ved til alle T ider at udfylde den hele Videnskabs og Kundskabs K reds ligeligen, det savner den gjensidige Understøttelse og Fuld- stændiggjørelse, som en talrig K reds af Universiteter byde hinanden. Og dog tro vi at turde sige, at der aldrig herhjemme er savnet Ad­ gang til den aandelige Næring, som til enhver Tid var gjort tilgæn­ gelig for alle europæiske Folk. Men dermed er Universitetets Opgave ikke løst. Ilde vilde det se ud med det Universitets Navn og Æ re, der kun havde mod­ tag et og bearbejdet fremmed Ejendom ; det vilde ikke engang da have kunnet bearbejde det Fremmede tilstrækkelig; thi Bearbejdelse er Prøvelse, og Prøvelse fører til Vanskeligheder og vækker Tvivl, der nødvendig fører ud over det Givne. Universiteterne skulle f r e m m e V idenskaben. H ar vort Universitet tag et en forholdsmæssig Del i denne V idenskabernes Fremme, har det til det store Gjæstebud, hvor alt Nyt og D ygtigt, der fremkommer i Aandens Rige, skal nydes, m edbragt sin egen Del, medens det modtog fra Andre? Det vilde føre til en lang og vanskelig Undersøgelse, hvis vi skulde gaa ind paa en saadan Prøvelse her, hvorved vi søgte at bestemme vort Universitets Plads og Rang. Vi skulde da undersøge, hvorledes det forholdt sig med B e g re b e t: O pdagelse; vi skulde undersøge, hvorledes der, ligeoverfor hvad man kalder Opdagelse, staar Tankens Fordyben og Indtrængen i den indre Sammenhæng; vi vilde maaske tilsidst komme til at kæmpe mod en B etragtning af Videnskaben, der lige­ som lader den være sammensat af Stumper og Stykker, der efter-