UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Kirkefesten. 35 haanden findes og indsættes, og som glemmer den Tankens Enhed, der skaber Videnskaben af det Enkelte. Men vi behøve ikke en saadan P rø v else; vi tro ikke, at man vil tvivle om det Universitets Berettigelse til at tage sin Plads mellem de øvrige som fuldt b idrag­ ydende, hvor allerede i den Tid, da Theologien næsten optog den hele, i det ringeste den allerstørste Plads, Niels Hemmingsen ud­ sendte sine klare og skarpe Tanker, saa klare og skarpe og tillige saa frie, at der andensteds fra kom Paamindelse om, at herfra ud­ bredte sig en farlig Ild . Og vende vi os til senere Tider, da udgik fra dette Universitet Bartholins Lære om de lymphatiske K ar og Worms anatomiske Opdagelser; her var det, at Ole Rømer, efterat han under sit Ophold hos Fremmede havde maalt Lysets Hastighed, lærte med den fineste K unst at iagttage Himmellegemerne, og, for at springe hurtig t hen mod det seneste, det var her, at det elektro­ magnetiske Phænomen fremstillede sig for H. O. Ørsteds Blik og Aand, saaledes, at, naar nu Tanken flyver Jorden rundt paa Traaden, lader den sagte Ørsteds Navn lyde. Og det var ikke blot i Retning af N aturbetragtning, at her fremkom noget Nyt og Dygtigt. Her deltog Rask og W estergaard i at løse den Gaade, som K ileskriften stillede, for at trænge igjen- nem til Folkenes fjerneste Tid, her frem traadte Kundskaben om en ny og ejendommelig Retsordning ved Siden af Romerretten, der næsten ene ansaas for skikket til videnskabelig Bearbejdelse, og her skabtes af Kofod Ancker og Stampe og siden af A. S. Ørsted — hvem vi dog ikke tør tilegne Universitetet — en nordisk Retsvidenskab. Det var her, at Ole Worm kastede sit skarpe Blik paa Runeskriften og deri saa Mærkerne af en fordums Kultur, og denne Opdagelse, i Forbindelse med Studiet af hele den oldnordiske L iteratur, aabnede Udsigt over en ny Side af Fortidens Liv. Je g nævner og dvæler ved disse to sidste Phænomener, fordi de erindre os om, at ved Siden af den almindelige videnskabelige Opgave gives der Universi­ teterne i de enkelte Lande særlige Opgaver, som de historiske Fo r­ hold og Naturforholdene stille dem, og som de skulle bearbejde for at berige hele Videnskabens Omraade. Vort Universitet kan altsaa — ja, vi sige det frejdig — i hint Aandernes Grjæstebud sætte sig til Højsæde mellem de øvrige og frygter ikke for at vises bort, thi det har leveret sin forholds­ mæssige Andel af, hvad der bydes frem. Men jeg siger j u s t : sin forholdsmæssige Andel. F jern t fra os være den taabelige Indbildsk­ hed, der vilde tro, at et lille Folk paa 2 Millioner Mennesker og 3*