UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

50 4de Juni: der sent ville slukkes i Glemselens Nat. Vi elske disse Minder, vi drage dem frem, ikke af Forfængelighed, nej, af Taknemmelighed, thi de ere vore H jæ lpere; det er Fortidens Stærke, som ville være med at hære Nutidens T ryk. De samle sig, vi møde dem, de staa saa tavse, men deres Tavshed er talende; de se paa os, de tænke paa os, de hilse os i ophøjet Ro, med løftet Pande og Haahets Straale i Øjet. Nutiden k alder sig Oplysningens T id ; men den sande Oplysning stiller store Opgaver. P aa disse Opgavers Løsning kunne de smaa Nationer lykkeligvis arbejde med samme Held som de store. Vi ville arbejde, vore Lys ere tændte: L yset i Folkets Højskole, Lysene paa V idenskabens Lærestole og det hellige paa K irkens A lter. V i­ denskaben véd, hvorledes det gaar til, at mange Lys ikke altid for­ høje K larheden, at L y s kan svækkes ved Lys, ja Lys med Lys give . Mørke. Kun V idenskaben véd, hvorledes de mange Lys for Oplys­ ningens Skyld skulle stilles, for re t at stemme med hverandre og styrke hverandre indbyrdes. Viden er ikke det oprindelige Lys, det hellige Lys er i T roen; men ethvert af L ivets Lys, der skal indtage sin rette Plads, der skal lyse i sin K reds med velgjørende Flamme og ikke med anmasset Skin i urene Dunster blusse vildt og saa synke ned til en osende P raas, maa prøves i Videnskaben. Den sande V idenskab er ikke blot en L ysgiver for sig, men en Lysprøver, Videnskaben er Lysenes Vogter. L ivets Aand er ogsaa Lysets A and; arbejdende for at vække L ivets og Lysets K ræ fter, saa vid t vi formaa, til harmonisk Sam­ virken gaa vi trøstig fremad. Vor Synskreds er aaben; med Tak og Paaskjønnelse modtage vi, hvad der paa Oplysningens Vej til­ bydes os af andre. Men vi føle det, at som vi have en Evne og en uimodstaaelig Trang, saa have vi ogsaa en Forpligtelse og en ufor- tabelig R et til at leve vort eget Liv, tale med vor egen Tunge, tænke med vor egen H jærne og ved at løse Kulturens Opgaver paa vor Maade yde vor Skjærv til Aandsudviklingens Fremme. Med B likket fæstet paa dette Maal, med fredeligt, velvilligt Sind mod alle vore Naboer — ej frygtende for Mørkets Hære, brutale Magter, som vel kunne slaa Legemer ihjel, men ikke kunne ihjelslaa Sjælen ville vi da i L y sets og Sandhedens Navn med Omhu pleje L ivets Træ, opelske det, saa at dets Krone maa voxe og Rødderne sænke sig dybt i vor hjemlige Grund, vor folkelige Jordbund ; vi ville indtil det yderste værne saavel om vor udvortes som om vor indvortes, vor

Made with