UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

5 6

4de Juni:

Dog dette være nu, som det vil. Vist er det i ethvert Fald, at naar vi norske Professorer komme mellem danske Kolleger, føle vi os stedse som mellem Brødre, hvem ikke alene V idenskabens almin­ delige, men ogsaa Sprogets og Folkeslægtskabets særegne Baand forener, og som i saa meget have fælles M inder og fælles Haab. Og vi have intet varmere Ønske, end at denne Følelse maa være og blive gjensidig, og at denne Broderskabets Aand stedse maa holde sig frisk mellem os, besjæle og i umisundelig K appestrid fremme vores alles Bestræbelser i de evige Sandheders Tjeneste. Paa Finlands Vegne udtalte Baron M o lir e n h e im Takken ved følgende Tale, som han holdt paa Dansk: Ihvorvel je g er mig saare vel bevidst, hvor lidet skikket je g er til at paatage mig det Hverv at optræde for en saa imponerende og læ rd Forsam ling som Ordfører for en Højskole, og det ovenikjøbet i et Sprog, som je g er saa lidet bevandret i, føler je g alligevel en uimodstaaelig T rang til idetm indste at forsøge — om end nok saa mangelfuldt — at give de Taknemlighedsfølelser et U d tryk , af hvilke det Helsingforsske Universitet tilvisse ikke skal undlade at opfyldes, naar det erfarer, paa hvilken smigrende Maade det er blevet omtalt ved den højtidelige Jubelfest, vi holde idag paa dette Sted, — en Æ resbevisning, som endnu vinder en u skatterlig højere P ris derved, at den ydes det under Forsædet af en af Nutidens største og mest ophøjede videnskabelige Autoriteter. Doktor-Værdigheden, hvormed en af Finlands dygtigste Læ rde ved denne Lejlighed hædres, skal vist opfattes af alle derværende Videnskabsmænd paa hele det vide Kundskabernes Omraade som en Fæ llesudmærkelse, ved hvilken sindbilledlig det aandelige Baand mellem begge Universiteter knyttes fastere, et aandeligt Forhold, der ligesom h ar fundet sit tro U d tryk i den Omstændighed, at det H el­ singforsske Universitet nyder det ypperste Fo rtrin at kunne nævne som sin K ansler Storfyrst-Tronfølgeren, hvis allerhøjeste Person tillige er saa inderlig forbunden med Danmark ved de ømmeste H jæ rte- baand. Den sidste Tale fra Værternes Side blev holdt af Professor U s s i n g , der udbragte en Skaal for Æresdoktorerne og de fremmede Gfjæster med følgende Ord: