UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

58

4de Juni: D igtekunstens og Tonekunstens T ry Ileverden, og Mænd, der igjennem Formernes og L iniernes Skjønhed mægte at stemme Sjælen til H ar­ moni. Hun glæder sig over, at ogsaa Broderfolkene have hørt hendes Kald, thi det er ikke hendes L y st at staa ene i V erden; hun véd, at det kun er ved fælles Samvirken og ved gjensidig Tankeudvex- ling, at hendes Gjerning trives. Med Glæde hilser hun derfor som sine Doktorer norske og svenske Videnskabsmænd af stor og blivende Betydning, Mænd, der ere hædrede med deres Konges og deres Medborgeres Tillid og Højagtelse. Særlig glæder hun sig, naar hun iblandt dem ser Mænd, der have vist et saadant H jæ rtelag imod Danmark, at vi staa i en evig Taknemmelighedsgjæ ld til dem. Saa lad os da takk e alle dem, der med os have forenet sig for at hædre vor kjæ re Moder. Deres Hyldest gjør hende dobbelt skjøn og dobbelt blomstrende idag ; deres Kærværelse forhøj er vor F ests Glæde og sty rk er vort Haab for Frem tiden. L ad os tømme et Glas for Æ resdoktorerne og de fremmede Gjæster. Ogsaa denne Skaal besvaredes med flere Takketaler. Æ rk e ­ biskop S n n d b e r g ytrede saaledes: I de svenska hedersdoktorernas namn hembar ja g Kopenhamns universitet deras vordnadsfulla tacksågelse for den nu foreslagna skålen och ånnu mer for den vetenskapliga utmarkelse, som vid morgondagens fest skall dem tilldelas. Mer an en bland oss kan- ner sig visserligen mycket tveksam i fråga om sjelfva befogenheten a tt emottaga denna utm arkelse; men alla sk atta vi oss dock lyckliga a tt få knyta ett for enhvar af oss dyrbart personligt minne vid de stora och lysande minnen, som aro jubelfestens egentliga foremål. Præmia et honores åro emellertid af sådan beskaffenhet, att de icke blott innebåra en vålvillig uppmuntran for hvad som mojligtvis i någon rik tn ing redan år gjordt, utan de medfora åfven nya pligter. Vi kunna ej uppfylla dessa senare annorlunda ån genom en stegrad trohet i de oss anvisade lefnadskallen; men genom samma trohet anse vi oss ock båst ådagalågga vår tacksamhet mot denna frejdade hog- skola, som i våra ringa personer hufvudsakligen velat hedra vårt ålskade fådernesland. E fter ham rejste Justitiarius for Norges Højesteret T h o m le sig. Han beklagede, at da han først saagodt som i dette