UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

74

4de Juni: Efterstaaende Sange, den første af P l o n g , den anden af C lir. R i c h a r d t , bleve uddelte, men paa Grund af Vejret ikke afsungne : 1 . Højbaarne D atter a f kongelig V ilje ! K næ sat af K irk en og døbt paa dens Tilje,

Borgerlig dog i din Fæ rd og dit Sind, Sidder Du nu som æ rvæ rdig Matrone, Bæ r’ om din Snelok en firdobbelt Krone, Ungdom i Sjælen og Koser paa K ind. Dage Du prøvede, trange og mørke, Aandelig D y rtid og Tankernes Tørke, Vogted dog trofast den hellige B ra n d ; Selv mens skolastiske Spaaner Du sanked, Under din romerske Tunika banked K jæ rligt dit H jæ rte for Folk og for Land. Landet er lille — Du større det bygte; V idt over Verden Du bredte dets Rygte, Rejste et Værn mod E robrerens Lyst. T y g e har sat paa din Pande sin Stjerne, Lynstraalen følger D ig ydmyg som Terne, Smykker af Sprogguld dække d it B ryst. Folket laa hen i Aarhundreders Dvale, Op Du det kaldte ved Sang og ved Tale, Daad sprang der ud af dit manende O rd; Frem for det stilled’ Du Fædrenes Minder, H j ærterne rørtes i Mænd og i Kvinder, F riheden groede i Vækkelsens Spor. H erlige M oder! D ig Sønnerne h y ld e ! Gamle og Unge din Ømhed vi skylde Dannelsens Glæde og Kundskabens Magt. Vær, medens Danmark paa Bølgerne svømmer, Kilden, af hvilken dets Sundhed udstrømmer, Sandhedens aarvaagne, frejdige V agt!