UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

75

Studenternes Fest.

2 . Vaaren er kommet, og ind hun nu henter Alt, hvad hun forsømte bag snetunge Sky, — Ungdom og Løvspring, og Yaar og Studenter, De har været Venner fra Højskolens Gry! Nylig af Skole vi slap begge To, Hun af den hvide og vi af den sorte, — Nu vil vi svulme, og nu vil vi gro, Storme mod Sommerens Porte! Vaaren studerer bestandig til Sommer, Aarie er hun oppe og sent først i Seng; Solen er Lærer, og Høsten er Dommer, Mer og mer hun fylder sin Mark og sin E n g ! S a a vil vi sanke, mens Barken er blød, Lære af Lyset, til L ivet skal dømme, A ldrig faa nok, før i Moderens Skjød Euldmoden F ru g t vi kan tømme! Vaaren sit P u st mod det Gulnede sender: Alt, hvad der var vissent, det fejer hun bort; Bort med det Gamle — men, kjæ reste Venner, Kun naar det er vissent og skimlet og haardt! Vaar b ringer Strenge til Lundenes Spil, — F rit vil vi flyve, og lyd t vil vi sjunge! Vaar bringer Varme — og Varme maa til, E llers var aldrig vi unge ! Foraarets Løfter — ja hvo kjender Grændsen! Hvad kan ikke slumre bag Frugtblom stens Sne — Hvad kan ej knoppes iløn paa B.egensen ? Muligvis en H o lb erg ! en Ø rsted m a ask e! Højskolens F rug ter, ja dem h ar vi set, Men man af os det Utrolige venter; D rak vi da Skaal for vort Universitet, — Skaal nu for Danmarks Studenter!

Hermed var den officielle Festlighed endt; men de aller­ fleste af Deltagerne forbleve endnu til Trods for Vejret en rum