UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

? 8 5te Juni: doktorerne fakultetsvis bag hverandre. Langs den Yæg af Salen, ved hvilken Talerstolen staar, havde Universitetets og den po- lytechniske Læreanstalts faste Lærere Plads paa den Gruppe af Stole, der var opstillet imellem Talerstolen og den nordre Yæg, medens den fjerde Hovedafdeling af P ladser, imellem Taler­ stolen og Indgangsdøren fra Forhallen indtoges af Ministrene, forhenværende Universitetslærere, enkelte Fremmede, Universi­ tetets faste Censorer samt Repræsentanter for Gejstligheden, Kunstnere og Digtere. Paa de faste Bænke, der stode langs Salens fire Yægge, var der foruden til Bladreferenter og Steno­ grafer givet Plads til Privatdocenter, Universitetets Assistenter, Kvæsturens Embedsmænd, dem, der havde taget akademiske Grader i det sidste Aar, ældre Promoti, Studenternes Udvalg og en Del Studenter. Kl. 11 ankom Deres kongelige Højheder K r o n p r i n s e n og K r o n p r i n s e s s e n , Prinserne Y ilh e lm og H a n s medFølge. De modtoges af Rektor og Dekanerne paa Universitetets Trappe og førtes ind i Salen gjennem Forhallen , hvor 30 Marskaller dannede Spalier. Festmusiken lød atter, indtil de med deres Følge vare bragte til Sæde. Derpaa besteg R e c t o r m a g n i f i c u s Talerstolen og ud­ talte følgende: „Naadigste K ronprins, der i Dag for os er vor Konges R e­ præ sentant, naadigste K ronprinsesse, der har behaget at give vor alvorlige F est en Tilsæ tning a f kvindelig Ynde, som vi alle, Gamle og Unge, i højeste Grad paaskjønne, højtærede Fo rsam ling ! Førend vi gaa til den Del af vor Fest, som er Hovedopgaven for vor Sammenkomst i Dag, er der at foretage en Indledningshand­ lin g , som for vort Universitet h ar stor Betydning. Det er lidet tilfredsstillende at holde en Fest, hvor blot Yæ rterne og de af dem indbudne Gjæster have Deltagelse for den, medens den ikke finder nogen G jenklang udenfor. A t v i, Gudskelov! ikke ere i dette T il­ fæ lde, men at den F eststem n ing, som hersker hos os, finder G jen­ klang i vide K redse i Hjemmet og udenfor, derpaa have vi allerede modtaget mange kjæ re Beviser, men der staar os endnu noget til­ bage i en særlig Form . Yi vide, at der er Mænd her tilstede, der