UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Promotionsfesten. 81 Deres Excellence! Det kgl. danske Landhusholdningselskab, som, endskjønt det allerede for 10 Aar siden kunde fejre sin hundredaarige Stiftelsesdag, dog lige overfor Universitetet kun er ungt og nyt, har følt Trang til at være med blandt dé mange, der idag aflægge V idnesbyrd om Erkjendelsen af Universitetets store og højt fortjente Virksomhed for Eolk og Eædreland. Men ved Siden al saadanne mere almindelige Udtalelser have vi følt os stæ rkt opfordrede til som Repræsentanter for Landbruget og for alt, hvad der hører til dettes Omraade, at bringe Universitetet en ganske særlig Tak. Eor flere Aartier tilbage da dæmrede der op som en uklar Formodning en Forventning om, at Videnskaben maaske vilde kunne bringe Fordel og Gavn for Landbruget. Det var først den nye Tid forbeholdt at slaa dette fast som en uafviselig, som en ubestridt K jendsgjerning, og nu leve vi i den fulde Overbevisning, at Videnskaben er Bæreren for alt, hvad der hører til Landbruget, for Landbrugets Fremadskriden og Udvikling, og at denne vilde staa stille og sygne hen, naar den skulde savne sin bedste Støtte. Det er med E rkjendelsen heraf og Visheden om, at der fra Videnskabens Højsæde vedblivende vil kastes Lys ogsaa ud over vor Gjernings Omraade, at vi idag ere mødte her, for med vor Lykønskning at forene en dybtfølt, en levende Tak til Universitetet. *) Disse tvende Deputationers Henvendelser besvarede Rektor, der stedse blev staaende paa Talerstolen, med følgende Ord: „Den Tak, Universitetet idag h ar at yde til dem, der bevidne det deres Velvilje og Agtelse, er af en saa omfattende og flersidig Art, at jeg troer at burde dele vor Taksigelse, og jeg tillader mig da først at henvende et P a r Takkens Ord til de to Deputationer, der nu ere frem traadte. Naar jeg taler kort, saa beder jeg dette hen­ regnet baade til den Undseelse, som altid sømmer sig for Taksigelsen, og dernæst til det Hensyn, vi skylde den hele Forsamling, ikke at gjøre vor Samværen for lang. Je g har ønsket at sammenfatte T ak­ sigelsen til Kjøbenhavns Kommune og til det kongelige Landhus­ holdningsselskab, fordi jeg i disse to Lykønskninger lægger en endnu mere omfattende Betydning — ja, jeg vover at betragte disse to Lykønskninger som Lykønskninger fra Stad og Land i vort Fæ dre*) Denne Lykønskningsbilsen blev ogsaa i skriftlig Form tilstillet Universitetet.