UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Promotionsfesten. 85 udvikle dem i de R etn inger, som maatte synes mest tjenlige for denne. Det er da let forklarligt, at vi ved denne F e st gribes af Følelser, svarende til dem, som i det private L iv samle Børnene om­ k ring deres Foræ ldre for at lykønske dem til deres Fødselsfest, idet de takke dem for alt, hvad de i deres lange og hæderfulde L iv have ud rettet baade for Børnene selv og for and re, og idet de udtale deres Haab og levende Forventning om, at der maa forundes Fo r­ ældrene en lang og glansfuld Frem tid. Universitetet er fra Arilds Tid af sine Sønner blevet kaldet: „den hulde Moder“ ; vi minde om, at det latinske Ord, som er blevet oversat: „den hu ld e“ , ogsaa betyder den nærende eller den frugtbare, at det er et Tillægsord for Ceres og for Jo rd en , og at det især er i denne Betydning, at vi for vor Højskoles Vedkommende paakalde Universitetet som ogsaa vor frugt­ bare Moder, som den, der har affødt os og mange andre Børn og vil afføde mange flere, der alle ligesom vi ville bevare en klar Be­ vidsthed om deres Udspring og en trofast Hengivenhed for den Moder, der har fostret d em .“ Den næste Deputation, der traadte frem, var den for d e t k g l. A k a d e m i f o r de s k j ø n n e K u n s t e r . Til Ordfører havde den Akademiets Direktør, E tatsraad M e ld a h i , og dens andre Medlemmer vare: Etatsraad H e i n r i c h H a n s e n og Professor N. S im o n s e n . „Vi komme,“ udtalte Ordføreren, „fra det kgl. Kunstakademi for at overbringe Akademiets Lykønskning og Tak. Kunst­ akademiets Plenarforsamling har vedtaget en Adresse, som jeg — Deres Excellence — skal tillade mig at oplæse.“ Adressen *) lød saaledes : I den Stund, da Universitetet med berettiget Stolthed ser til­ bage paa 4 0 0 Aars Virksomhed som det danske Folks ypperste Leder og Læ rer i Lærdom og Granskning, i Ordets og Talens Kunst, bør det danske Kunstakadem is Hyldest og Tak ikke savnes. Vel ligger det i Sagens Natur, at den skjønne Kunst ej kan lære sin egenlige Opgave af Videnskaben. Medens dennes skarpe Øje gjennem trænger Natten, glæder Kunsten sig ved Lysets F arve­ spil og meddeler andre sin Glæde. Men ligesaa lidt som den strenge *) Denne Adresse, der ligesom de andre, der oplæstes, blev fremlagt paa det foran Talerstolen opstillede Bord, var smykket med en rig kunstnerisk Indfatning.

Made with