UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

8 6 5té J u n i: og bevidste Tænkning uden at visne kan undvære den friske, umid­ delbare Anskuelse, og ligesaa lid t som Fantasiens L iv uden at blive goldt og ørkesløst kan undvære Tankens Alvor, ligesaa lid t kunne Kunsten og Videnskaben undvære hinanden. Begge ere de lige nødvendige U d tryk for det aandelige L iv ; begge løfte de hver fra sin Side Folkets L iv op over Støvet, ud over Døgnet. F ra Kunstens Side skal det mindes med Tak, at da K un st­ skolen plantedes endnu som en halvfremmed Væxt i Danmarks Jord, var denne Jordbund ikke øde eller uopdyrket, men at V idenskabens skarpe Jæ rn havde pløjet sin Fu re i den, og at en allerede rodfæstet human Dannelse gav Læ for den nye P lante. Det skal mindes, at alle Folkets store Forfattere, hvis T anker og Syner ogsaa have lyst for Kunsten og befrugtet den, have været Universitetets Fostersønner, og at deres L iv tid t har væ ret k n y ttet til det. Det skal mindes, at Kunsten og V idenskaben have mødt hinanden ved den K ilde for sand menneskelig Dannelse, som udspringer fra den helleniske Oldtid, — at Kunsten har øst af et andet Væld, som Videnskaben først har aabnet: den nordiske Oldtid, — at V idenskaben bestandig gjør Historiens store Skatkammer tilgængeligt for Kunsten og ordner det for den, — at Naturen i dens Sandhed og Simpelhed er begges store Læremester. Og at Universitetet fra sin Side med frit og aabent Sind har erkjendt, at Videnskaben og Kunsten ere Søstre, og at den enes L iv ej er fuldkomment uden i Samfund med den anden, derom vidner Synet af Universitetets egne H aller og af dets Gjenbo, K irken, som staar under dets Varetægt. F ra den Tid, da den danske K un st­ skoles Læ rling, Thorvaldsen, havde lyst som et Jæ rteg n for Europa og opfyldt det Haab, paa hvilket vor Kunstskole var grundet, har ingen Institution udenfor Kunstens eget Omraade væ ret Danmarks K unst en saa trofast Ven som Universitetet, ingen har stø ttet og gavnet den, som det. Derfor fletter vor K un st sin K ran s til Tak og Hæder for vort gamle og berømte Universitet, og blander sine Ønsker om en stor og skjøn Frem tid med hele Folkets, hele Europas. Derpaa mødte en Deputation fra L a n d e t s l æ r d e S k o l e r , baade offentlige og private, sammensat af Rektor W b i t t e fra Randers, der var Ordfører, Professor, Skolebestyrer T b r i g e fra Kjøbenliavn, Adjunkt F a b e r fra Odense og Overlærer H. S m i t b fra Kjøbenliavn.