FremskridtPaaSundhedsvæsenetOmraade_1898

14 Fattigforsørgelsen er under Opførelse. I Guldbergsgade, umiddelbart op til Alm. Hospital, er i Vinter Funda­ menterne lagt til det nye Alderdomshjem. Til denne Bygning, som i hygiejnisk Henseende fuldt ud svarer til Nutidens Krav, er bevilget 835000 Kr. Det vil af ovenstaaende Oplysninger f'remgaa, at det er en overordentlig stor og intensiv Virksomhed, som for Tiden udfoldes af Københavns Kommune paa disse Omraader. De hertil nødvendige store Summer ere uden Kniberi bevilgede af Kommunalbestyrelsen. Lægestanden maa være det københavnske Hospitals­ væsens Chef, Borgmester B o rup , meget taknemlig for den udmærkede Maade, paa hvilken han varetager denne Del af sin Embedsvirksomhed. Efter Initiativ fra Overlægen paa Blegdamshospitalet, Prof. Sørensen, fremsatte Magistraten i Maj 1897 et Forslag om at oprette en bakteriologisk Diagnosestation til Prøvelse af de københavnske Lægers Difteridiagnoser. En saadan Institution oprettedes i Begyndelsen af dette Decenium i New York, idet Byens Sundhedskommission ansatte en Bakteriolog til at undersøge de Tilfælde, der indlagdes paa Hospitalerne eller henvistes til ham af Lægerne. Selvfølgelig kunde det i Længden ikke gaa paa denne Maade, selv efter at der var ansat flere As­ sistenter. Man kom da til den nu i Storbyerne ind­ førte Ordning, at de praktiserende Læger selv tage den mistænkelige Belægning fra Patientens jSvælg, indpode den paa Serum og sende den til en Anstalt, hvor den bakteriologiske Diagnose stilles. Institutionen findes nu i de fleste større evropæiske Byer, enkelte Steder med den Modifikation, at Podningen foretages paa selve An­ stalten, saa at Lægens Virksomhed er indskrænket til at afskrabe noget af den mistænkelige Belægning og sende den til Anstalten. Selvfølgelig har det stor Betydning for den behand­ lende Læge og Patienten at kunne faa en bakteriologisk sikker Diagnose i Løbet af 24 Timer, men ogsaa for Epidemihospitalet har denne Sag stor Interesse. Under Diagnosen Difteri indlægges nemlig et betydeligt, og som det synes, stigende Antal Patienter, der i Virkeligheden ikke lide af denne Sygdom. I Tidsrummet Oktober 95 — Oktober 96 indlagdes 859 Patienter under Diagnosen Difteri paa Blegdamshospitalet. Hos 406 af disse fandtes

Made with