FremskridtPaaSundhedsvæsenetOmraade_1898

31 paa Grund af de store Ulemper, hvorunder vi nu lide ved vort Renovationsvæsen, kan man ikke lade den nuværende Tilstand bestaa, men maa reformere vort Tøndesystem for den tilbageværende Tid. I sanitær Henseende er den største Ulempe for Øjeblikket de store Beholdninger paa Stadens Grund. Endskønt Landmændene have opløftet et Ramaskrig, hver Gang der har været Tale om at pumpe Renova­ tionen i Sundet, er Tilstanden i Virkeligheden den, at Renovationskompagniet ikke kan afsætte Renovationen selv til minimale Priser, og Beholdningerne ere derfor til enhver Tid større end de efter Kontrakten maa være, I det Tilfælde en Epidemi udbryder, og Landbefolk­ ningen bliver greben af en Panik, risikerer vi, at de omliggende Kommuner nægter at modtage Renovationen eller endogsaa ville forhindre, at den føres gennem deres Territorier, saaledes som det skete i Hamborg i 1892. Herved vilde Tilstanden i København blive fortvivlet. Enhver Reform maa derfor tage Sigte paa at gøre Hovedstaden fuldstændig uafhængig af Landdistrikterne, og dette kan kun ske, saalænge Vandklosetterne ikke kunne indføres i stor Udstrækning, enten ved Oprettelsen af en Poudrettefabrik eller ved, at Renovationen kan pumpes ud i Søen. Poudrettefabriken er maaske den i økonomisk Hen­ seende bedste Løsning, da herved de Gødningsværdier, som findes i Renovationen, bevares for Landbruget, men under de nuværende f orhold, hvor Vandklosetsystemet, er det endelige Maal i en ikke fjern Fremtid, maa det anses for økonomisk ufordelagtigt at indlade sig paa en saadan Fabrikation, som er forbunden med en ikke ringe finansiel Risiko. Tilbage staar altsaa kun at pumpe Renovationen ud i Sundet, en Plan, som først er fremsat af Prof. Jul. Thomsen. Ved denne Plan er man nu havnet, efter at et Fællesudvalg har behandlet denne Sag siden 1892, og et Forslag om Oprettelsen af en Poudrettefabrik ikke vandt Tilslutning i Borgerrepræsentationen i 1894. Den nu fremsatte Plan gaar altsaa ud paa, at samtlige Latrinoplag paa Stadens Grund efterhaanden

Made with