591973908

denne, drejer om ad Silkegade, vender tilbage til Pilestræde, til vi naar Klareboderne, hvorefter vi tager Springgaden, Lan­ demærket, St. Gjertrudsstræde og de andre Smaastræder, Puster­ vig, Mikkel Jørgens Gang, drejer ind i Aabenraa og Slippen, atter til Landemærket og Springgaden, saa til Møntergade, Vogn- magergade, Brøndstræde, hvor vi ved Enden af denne naar ud til det Sted, hvor den gamle Vold havde ligget (Bag Volden); først langt senere kommer vi atter ind i Pilestræde og derfra ind i Grønnegadekvartcret: Antonistræde. Didrik Badskærsgang og Peder Madsens Gang, der endog husede saa fornemme Folk som en Kaptejn i kgl. Tjeneste, en Fændrik og den forrige Tjener hos den spanske Ambassadør, Peter, og altsaa ingenlunde var nogen Fattigmandsgade; vi passerer atter Grønnegade, Christen Berni- kovstræde, tager Antonigades anden Side, Pilestræde, Østergade osv. osv. Et svagt Indtryk af dette gamle Virvar af Gyder og Gange kan vi jo endnu faa i Byens gamle Del, hvor f. Eks. Pistol­ stræde er et levende Billede af de snævre Gyder, i hvilke Byens Huse dengang klumpede sig sammen for om Vinteren at værne sig mod Kulden, medens de i Sommertiden fyldtes af den tunge, hede Luft og Stanken fra Kendeslenen i Gydens Midte. Efter den Maade, paa hvilken disse Lister, og særlig den sidste af dem, er affattede, er de, som man let vil se, i Virke­ ligheden det samme for Datidens By som Kjøbenhavns Vejviser blev for en senere T id : Byens Beboere, ordnede efter Gader og Huse. Det var denne Lighed, der slog Vejviserens Udgiver Dr. Ove Krak, da Kredslæge Carøe henledte hans Opmærksomhed paa disse Lister, og den var det, der gav ham Lyst til at faa ud­ givet denne „Vejviser", der tilmed stammer fra en Tid, der hører til de betydnfngsfuldeste i Hovedstadens og Landets Hi­ storie. Ydermere imødekommes der jo ved Udgivelsen en Række andre Ønsker, f. Eks. af personalhistorisk og topogra­ fisk Art. Man lade sig ikke narre af de ydre Ting ved Listerne, der synes os mærkelige, ja maaske endog kuriøse. For Datiden var de det lige saa lidt som en moderne Adressebog er det for

Made with FlippingBook flipbook maker