LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

I. Ildlinie. Det højeste punkt på (den højeste linie langs) et brystværn, hvor dets øverste mod fjenden vendende flade (kronen) mødes med dets indre skråning. Jernkanon. Denne betegnelse ses overalt brugt i fæstningsbestyk­ ninger i Danmark omkr. århundredeskiftet, for at adskille en piece af dette materiale fra tidligere tiders malmkanoner og de senere indførte stålpiecer. Gik efterhånden af brug som alle artilleri- piecer fremstilledes af jstål. Jernhaubits. Se haubits. K. Kaliber. Størrelsen og dermed normalt tillige (gennemslags)kraf- ten, rækkevidden og således "virkningen" af et skydevåben angives ved våbnets "kaliber". Før i tiden - forladevåbnenes epoke - an­ gaves dette i "pund" for kanonernes vedkommende, mens man talte om "lødighed" når det drejede sig om geværer.' Pundsangivelsen fast­ slog vægten af den, normalt "kugleformede kugle", der passede til kanonen, lødigheden hvormange geværprojektiler, der kunne støbes, passende til det pågældende gevær, ud af et pund bly. Med bag- ladevåbnenes indførelse blev "kaliberangivelsen" indført og her­ med forstås et våbens indre løb-diameter målt fra "felt" til "felt - "felterne" er de egentlige vægge i løbet, de som står tilbage," når riffelgangene er indskåret i løbet. Fra 19oo tallets begyn­ delse har man brugt at angive de fleste kanoners løblængde foruden kaliberet ved betegnelsen L/.... og hertil et tal, som gange med kaliberet angav løblængden. En kanon 75 mm L / 3 0 var altså 225 cm lang. I hæren brugte man fra I887 at angive alle våben, hvor lad­ ning og projektil var samlet i en patron i mm når kaliberet anga­ ves, og i cm når der var tale om at projektilet transporteredes og indførtes i kanonen for sig og ladningen for sig. Kaponiere. Flankeringskonstruktion, normalt af beton, jern eller panser, indbygget excarpe, kontreskarpe eller strube (se disse) i et færstningsanlæg. Vil sædvanligvis ikke kunne ses fra forter- rainet og normalt være så beskyttet mod nedslag, at den kan påreg­ nes intakt og dens ild og lys virkedygtigt til stormøjeblikket selv efter den heftigste forudgående beskydning hhv. haubitsbe- kastning. Fra kaponieren bestryges en i forvejen udbygget passiv hindring, våd grav eller tør grav med pigtråd, landminer eller forhug vinkelret på angrebsretningen, så angriberen får "ild fra siden". I permanente fæstningskonstruktioner er kaponieren altid indrettet til beboelse, således, at den kan være besat dag og nat og øjeblikkelig bringes i virksomhed i tilfælde af overrumplings- forsøg. Adgangen til den bedst beskyttede form for kaponier (kon- trescarpekaponieren) er ofte besværlig forsåvidt den ikke kan fore gå fra hovedværket ad en poterne (s.d.). Kaponierer - især kon­ treskarpe - søges fra fjendens side bekæmpet gennem minering. 2. verdenskrig bragte betegnelsen "bunker" ind til remplacering af glosen "kaponiere".

VII.