LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

Mortér. Oprindeligt en kortløbet, lille forlader-haubits, der kun fandt begrænset udbredelse. Ved 1. verdenskrigs skyttegravskampe udformedes imidlertid infanteri-mortéren, en relativt let trans­ portabel og let betjenelig kastepiece, hvis projektiler kunne nå ned bag brystværn og i skyttegrave på selv de korteste afstande. Den udvikledes mellem de to verdenskrige til et meget effektivt våben, der kunne kaste meget brisante granater ud på alle afstan­ de og indgik i stort antal i alle infanterienheder, hvor den ofte spillede i dominerende rolle i ildkampen. N. Nærf orsvar. Samtlige fæstningsværker af blot nogenlunde permanent karakter kunne påregne to kampformer: fjernkampen, hvor dets tunge og langtrækkende bestykning virkede mod fjendtlige samlede mål, belejringsbatterier, troppesamlinger, marchkolonner m.v. - og nær­ kampen, hvor værket måtte forsvare sig mod et direkte angreb, hvor fjenden søgte at erobre værket. Hertil havde de forskellige pas­ sive hindringsbælter, der igen kunne bestryges og belyses fra skud­ sikre kaponier (flankeringskonstruktioner). Se "fort" og "kaponiere1 0 . Orillon (fr.). En jordkappeforlængelse af en fæstningsvold face eller kurtine således at den beskytter eller skjuler en i escarpen indbygget kaponiere. P. Panser. En type stål eller smedejern, hærdet på særlig måde til at modstå gennemtrængen af projektiler. Pansertårn. En kuppel af panser, der muliggør opstilling af 1 el­ ler 2 artilleripiecer i en betonbrønd, hvortil der er adgang di­ rekte fra et fort eller batteris indre. Piecernes er normalt an­ bragt så de rager ud gennem et skydeskår i pansertårnet, der også er forsynet med sigte- og observationsskår. Visse pansertårne er konstrueret således, at de benævnes "Panserlavetter", men udadtil kan den ene type dårligt skelnes fra den anden. Pansertårne bru­ ges også til beskyttelse af observationsstader, projektører, af­ standsmålere og kikkerter. Panserlavet. Se "Pansertårn". Poterne. Underjordisk, normalt mineret gang førende fra et fæst­ ningsværks strubekaserne eller fra en vold, under eller gennem dette (denne) til kaponiere, udfaldsplads (våbenplads), gravbro eller lign., hvorved passage over volden eller værket, synlig for fjenden eller udsat for dennes ild, kan undgås. Pigtråd(shegn). I l8oo-tallets midte brugtes hegn af alm. stål­ tråd, side om side med "forhug" (s.d.) som passive hindringsbælter foran befæstede stillinger. Fra l88o'erne opfandtes den dobbelt snoede tråd, hvori der med ca. 2o cm afstand var indsnoet korte,

X.