LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

FORTROLIGT

KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING Landbefæstningens historie.

Den første begyndelse til en befæstning om København dannedes af den borg, som Absalon i II67 byggede på det nuværende Christians­ borg slots grund. Byen er dog næppe bleven befæstet før under Erik Menved, da den ca. 129o vides at have været omgiven af mure og plankeværker (palissaderinger), der dog først under Frederik I , ca. 1524, i alt fald delvis er bleven erstattede med volde, bag hvilke den udholdt belejringen (1535-36) under Grevens Fejde. Christian IV tog energisk fat på udvidelse og forbedring af be­ fæstningen. 1606-08 omdannedes Volden til en tidssvarende jordvold med bastioner, 1617-25 byggedes Christianshavns Vold og 1617-45 Kastellet om end i en ufuldkommen skikkelse, fremskudte værker an­ bringes ved Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov (den nuværende Trian­ gel på Østerbro) med linier fra Fløjværkerne til Kalvebodstrand og Kastellet, og endelig byggedes en vold fra Nørreport omtrent i een ret linie til Kastellet. Hele dette store anlæg var færdigt ca. 1650. Efter belejringen 1658-59 lod Frederik III og senere Christian V Kastellet ombygge og Christians vold udvide (l67o-77) lige til Kvintus, medens Christian IV fremskudte linie opgaves. - I det føl gende århundrede blev der intet foretaget ved befæstningen, uagtet Frederik IV i 1717 havde givet stadfæstelse på anlæget af en frem­ skudt linie ved Søerne, og ved englændernes overfald I807 er de derfor efter landgangen den 16/8 og indeslutningen den25/8 i stand til at bombardere byen den 2-5/9- Straks efter at englænderne var dragne bort, nedsattes en kommis­ sion (2l/lo I807) for at give forslag til forbedring af befæstnin­ gen, men det lykkedes hverken den eller de følgende kommissioner af 13/5 18 o 9, 3/5 1851 og 1855» der alle lægger deres forreste sam menhængende eller af Værker byggede linie uden for Frederiksberg over Lygten bag Lersøen til Svanemøllen, at se deres forslag om en ny landbefæstning ført ud i livet. Lige så lidt held havde den danske feltmarskal Prins Carl af Hessen med sin plan (1819) om at lægge 6 stormfri skanser med martelletårne i en linie fra St. Jørgens sø over Store Vibenshus til Sundet, eller Ingeniørkorpset, der i I830 foreslog anlagt nogle flecher og halvmåner bag St. Jør­ gens sø og Peblingesø. Ved lov af 6/l 1852 blev tværtimod demarkationslinien af l8lo flyttet fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søernes indre side, hvorved ca. looo ha land uden nogen erstatning til fuldkommen byg­ gefrihed, og ved lov af 6/7 1867(7°o år efter Absalon) blev stør­ ste delen af Københavns landbefæstning ved kontrakt af 29/lo I869 overdraget til Stadens kommune imod, at denne betalte statskassen en sum af 72o.000 kroner, gav afkald på årlige ydelser af stats­ kassen til beløb 79-658 kroner samt overtog udredelsen af en år­ lig afgift på 12.000 kroner.