LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

ske pantertårne til maskinskyts. Linien var forsynet med skudsik­ re rum for 1 1 2 o mand. Fortet ved Skjeldgaarde dannede en flad sekskant med en 12-18’ (4-6 in) høj vold og en foranliggende våd grav samt standplads for lo stk. 12 cm kanoner. Ildlinielængden var ialt 154-5 1 (ca. 482 m) og besætningen ■§• kompagni fodfolk og 118 mand artilleri. Fortet ved Maglebylille var omtrent som det foregående, men be­ stemt til 12 stk. 12 cm kanoner. Værkerne ved Brøndbyvester, på Tinghøjplateauet og på Længstehøj var stærke, femsidede redouter med banket for fodfolk og med lo stk. lettere skyts. En i struben lagt skudsikker kasematbygning for 6 o mand fodfolk og 6 o artillerister samt nogle mindre ammunitionsmaga­ siner skulle opføres permanent, medens jordarbejdet påregnedes ud­ ført som øvelsesarbejde for garnisonen. Således så i store træk det forslag ud, som, hvis det var blevet ført ud i livet, ville have bragt København en tidssvarende fæst­ ning. Regeringen så sig imidlertid ikke i stand hertil, og gennem årene 1886-1894 gennemførtes, under navn af "Styrkelse af en even­ tuel Feltbefæstning om København samt af Københavns Søbefæstning" kun den del af forslaget, som i øjeblikket (l91l) udgør Københavns befæstning. Ialt udgaves der til landbefæstningen i årene 1835-1894 gennem statskassen på de foreløbige finanslove 17.99o.646 kr. 55 øre og til søbefæstningen 17-543 -683 kr. 76 øre, eller ialt: 35.534.33o kr. 31 øre. Fra 1895 og indtil dato har der været bevilget ca. 50 . 000 kroner årligt til fæstningens administration og vedligeholdelse, men ved lov om befæstningsanlæg af 3 o / 9 19 o 9 er det fastslået, at landbe­ fæstningen skal desarmeres i året 1922 inden den 3 1 - marts og der­ efter (med undtagelse af Garderhøjfortet) overgå til Finansministe­ riet .