LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

III. Nordfronten. a. De permanente anlæg. De på denne front liggende permanente anlæg er efter deres natur fordelte i flere linier. De grupperer sig i: .1. Forterne 2. Den såkaldte batterilinie 3. Anlægene bag sikkerhedsvandlinien og bag nordre oversvøm­ melse . Forterne er nærmest støttepunkter for nærkampen, medens anlægene o batterilinien i det væsentlige er støttepunkter for fjernkampen. Anlægene bag sikkerhedsvandlinien har til særlig opgave at beher­ ske overgangene over og delvis flankere oversvømmelsen, idet de dog bag nordre oversvømmelse danner både kamplinie og sikkerheds­ linie . 1. Forterne. I den ca. 13,5 km lange bue fra Husumenceinten over Gladsaxepla- teauet, Lyngby og Eremitagesletten til Sunde.t findes 5 forter, nem­ lig Gladsaxe-, Bagsværd-, Lyngby-, Garderhøj- og Fortunfort. End­ videre er der projekteret et fløjfort(kystværk)i Dyrehaven i nær­ heden af Tårbæk. Fra Husumenceinten til Gladsaxefort er der ca. 2600 m fra dette tilBagsværdfort ca. 19oo m fra dette tilLyngbyfort ca. 1600 m fra dette tilGarderhøjfort ca. 24oo m fra dette tilFortunfort ca. 21oo m fra dette tilStranden ca. 33°° m Endelig skal bemærkes, at der fra Lyngbyfort til Fortunfort er ca. 4ooo m Gladsaxefort og Bagsværdfort byggedes i året august 1892 til au­ gust 1 8 9 3 > de er ganske ens og kostede ialt ca. 1 . 3 5 ° . 000 kroner. (Forsvindingstårnene fra St. Chamoud kostede ca. 33*°°° kr. (45ooo frcs) pr. stk.). Gladsaxefortet ligger ca. 95° m vest for Glad­ saxe og Bagsværdfortet ca. 12oo m sydøst for Bagsværd. Forternes opgave er bl. a. i forbindelse med batterier på Husumenceinten at standse en fjentlig fremtrængen vestfra i terrainet mellem Bagsværd sø og Husumenceinten. Hvert fort består af fortlegemet med fortkærnen, graven med kapo- nieren og r ondegangen med glaciset. Fortlegemet og dermed hele fortanlæget har grundrids som en ligebenet trekant med en toppunkts­ vinkel på 9 o°. I fortlegemets bagside, der er ca. 15 o m langt, findes fortkærnen, der består af en betonstøbt, skudsikker, delvis 2 -etages kasematbygning, i hvis øverste etage skytset er opstillet, beskyttet af panser. Skudsikkerheden for kasematbygningen er op­ nået dels gennem hvælvingernes tykkelse ca. 2 , 5 m, og dels ved det foran bygningen liggende jordlegeme, der fra graven hæver sig gla- cisformet op til denne, og hvori der tillige er indskudt et sten­ lag. I kasematbygningen findes foruden de nødvendige belægnings- og opholdsrum for besætningen tillige køkken, maskin- og ammuni­ tionsrum m.m. Bagmuren i kasematbygningen har et sådant grundrids, at der fra to af kasematterne kan foretages en flankering af stru