LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

KØBENHAVNS SØBEFÆSTNING.

Farvandsbeskrivelse . Farvandet øst for København deles af de fra Sjælland, Amager, Salt­ holm og Skaane udgående landgrunde, der i den følgende beskrivelse ' tænkes begrænsede af 4 favne-kurven (7,5 m) i forskellige sejlløb. Sejlløbene benævnes således: Renden, der er l6oo m bred, fører mellem Stubben og Middelgrunden ind til Middelpulten, hvorfra Kroneløbet, der er I80 m bredt mellem de to bølgebrydere, fører ind til Københavns havn, medens Kongedy­ be t , der er 600 m bredt, fører videre mod syd mellem Amager land­ grund og Middelgrunden, indtil det syd for denne grund i farvandet Svælget forener sig med Hollænderdybet, der er 12oo m bredt og lig­ ger mellem Middelgrunden og Saltholms Flak. Fra Svælget fører Drogden, der er I500 m bredt, og fra Københavns havn Kalvebod Strand med den ca. 2,5 m dybe "Sorte Rende" gennem slusen på dæmningen ved Frederiksholms Teglværk ud i Østersøen og Køge bugt, medens Flinte- renden mellem Saltholms landgrund og Orcarsgrund fører direkte fra Sundet ud i Østersøen. Søbefæstningens historie. Henimod slutningen af den store nordiske krig (l7oo-172l), særlig efter slaget i Køge bugt (l71o), føltes der trang til ved faste værker at kunne beherske indsejlingen til København. Frederik IV lod derfor (1713) bygge to batterier, Trekroner og Prøvestenen, ved at sætte henholdsvis 3 gamle linieskibe og 1 linieskib og en flydende dok på grund få hundrede meter fra de steder, hvor de nu­ værende forter af samme navn er beliggende, og disse værker eksi­ sterede henholdsvis til 1731 og 1767* Sidstnævnte år foreslog Grev Danneskjold 7 lynetter anlagte på begge sider af Inderrheden, men kun den endnu eksisterende lynette blev udført, hvorefter der i 1 7 7 7 nedsattes en, defensionskommision (der først opløstes i I 86 5 ) med det hverv at udarbejde forslag med overslag til hele forsvaret mod søsiden. Det første af kommissionens forslag, der approberedes 1 7 8 6 , gik ud på at anlægge 2 værker - Trekroner og et værk på Stubben - hvert til 96 kanoner, samt et værk omtrent på Prøvestens plads til 66 kanoner. Kun arbejdet på Trekroner sattes straks i gang, men det skred langsomt frem, og i 1 7 9 2 , efter at opfyldningen var endt, gik det helt i stå, således at brystværnet under slaget på Rheden I 80 I kun bestod af selve bolværket, bag hvilket der var opstillet 66 kanoner. Straks efter kampen forsynedes Trekroner med et stort krudttårn på hver flanke, og ved Prøvesten sænkedes 3 linieskibe. Defen- sionskommissionen måtte efter Kronprinsens ordre holde daglige møder, og i l8o4 indsendtes forslag med detailtegninger til 3 fa­ ste værker på Amagers landgrund foruden Trekroner samt et værk på Stubben, ialt til et beløb på ca. lo mill. kroner. Intet af det­ te forslag blev udført, men i årene l8o2 til l8o7 blev Trekroner forstærket med et foranliggende stenglacis og opførelsen af den ydre stenmur påbegyndt. Ved englændernes angreb i I 807 var be­ stykningen på Trekroner 68 kanoner og 3 morterer, der i forbindel-