LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

c. Cernering - cernere (fr.). Indeslutning af en fæstningsfront, påbegyndelse af en belejring. Cremailieret (grundrids). Savtakket udsnit i et brystværn. D. Dechargebeklædning. Mur opad en gravside for at hindre sammen­ skridning. Denaillært. En linie med skiftevis indad- og udadgående linier. Demarkations (terrain). Et af demarkationslinier afgrænset områ­ de, der strækker sig ud mod fjenden foran et fæstningsanlæg, og som ikke må bebygges eller beplantes for derved at yde en fjende skjul eller dækning. Dæk. Den øverste, normalt jord- og græsbeklædte, top af et luk­ ket fortlegeme, hvori fjern og nærkampspjecerne er anbragt i pan­ sertårne, hhv. hvor anlæg for infanteriforsvaret er nedskåret. Normalt værkets højeste punkt. Kaldes ofte "Kronen". E. Enceinte. (fr.). En sammenhængende fæstningsvold, der strækker sig som et "bælte" jfr. fr. ceinture, gennem et landskab til be­ skyttelse af en by, en landsdel, et pas eller lign. Enveloppe. En lav sammenhængende fæstningsvold, løbende foran hovedvolden og dens grav, spærrende indseendet af denne fra fjen­ desiden. Blev i l8oo-tallets slutning ikke benyttet mere, idet man med et glacis (s.d.) mente at kunne opnå samme og større virk­ ning . Escarpe. Den mod fjenden vendende side af et fæstningsvold eller -mur, hhv. den mod fjenden vendende side af et fortlegemes jordkap­ pe. Se endv. "kontrescarpe". Er der foran volden eller værket en grav, tør eller våd, bliver det den indre gravskråning, der danner eskarpen. F. Face. Til en hvis grad synonym med escarpe (s.d.), men kendeteg­ ner et afgrænset afsnit af et fæstningsanlægs rids som en af fle­ re linier, der vender ud mod fjenden. I de anlæg, der har tre­ kantet grundrids, taler man om to facer mod fjenden, mens trekan­ tens bagudvendende side kaldes "struben" (s.d.). Feltlavet. Se "Affutage".

IV.