LærebogOmFæstningsanlægeneDanmark_1911

Fortifikation, fortifikatorisk. Fæstningsbygning, hhv. fæstnings­ bygningsmæssigt . Feltfortifikatorisk angiver en lettere fortifikationsmåde, hoved­ sageligt baseret på midlertidige anlæg, der er udformet uden (væ­ sentlig) anvendelse af beton og panser men helt baseret på, hvad de (infanteri)styrker, der skal forsvare linierne umiddelbart kan bygge ved h j . af mandbåret værktøj, og som kan bringes til udfø­ relse umiddelbart før anvendelsen - i løbet af få timer. Forhug. Passivt hindringsbælte bestående af fællede træer eller store grene, hvis yderste grenspidser er tilspidsede og anbragt som et tæt krat med spidserne mod fjenden. Tørrer og knækker re­ lativt hurtigt og har således kun midlertidig spærreværdi. Fæstning. Bruges ikke på dansk om noget selvstændigt værk, men normalt kun i sammenhæng med ord, som derved nærmere forklares. F. eks. "Fæstningsartilleri", "Fæstningsafsnit", o.s.v. G. Gammel, Charles, i Sheffield. Panserkonstruktionsfabrik i Eng­ land. > Garderhøj. En vikingegrav nord for København mellem Jægersborg og Kongens Lyngby. Har intet med troppebetegnelsen "Garder" at gøre, men refererer sig til den vikingehøvding "Garda", som var stedt til hvile i den pågældende høj, der sløjfedes ved "Garderhøj Fort"s anlægs påbegyndelse i 1886. Glacis. En set i lodret snit meget langstrakt kileformet jord­ kappe, der hæver sig fra moderjorden i en meget svag men lang stig­ ning ind mod et fæstningsanlæg fra forterrainet, hvorved fæstnin­ gens konturer set udefra udviskes kraftigt og observation af ned­ slag vanskeliggøres for fjenden. Grus on. Panserkonstruktionsfabrik i Tyskland. H. Haubits. Artilleripiece, der, i modsætning til fladbaneskytset, "kaster" sit projektil op i luften, således, at det går lodret ned i målet, altså om bag volde, ned i skyttegrave og anvendt mod far­ tøjer, gennem dækket. I dansk fæstningsartilleri har været brugt kaliberet 12o mm til 19 cm - i dansk kystartilleri især i kaliber 29 cm. Bruges siden 1917 i feltartilleriet her i landet og er artilleristisk i familie med infanteriets "morterer". Ses ofte omtalt som "Mørser", når der er tale om (dårlig) oversættelse fra tysk, da denne betegnelse ikke kendes i dansk artillerividenskab. Haubits-betegnelsen kendtes ikke før i dette århundrede i dansk ar­ tilleriterminologi. Før den tid betegnedes haubitsen som "kort" kanon.