BaadhWinther_1717-1917_B

stor en Del af de Navne, som senere har faaet Klang inden for vo r Handels- og Embedsstand , man første Gang træffer dér i Kirkebøgerne, og man maa ind ­ rømme , at St. Petri tyske Kirke var et af Brændpunli- terne for Byens aandelige Udvikling, og at dens Med ­ lemmers Indsats i Byens offentlige Stvrelse i Tidernes Løb har været uundværlig. Menigheden lededes af to Kirkeforstandere, som valgtes paa 4 Aar me llem dens »ærbare og rige« Med ­ lemmer ; de havde Kirkens almindelige Begnskaber under sig. Kirkens Kapitaler var henlagte under Kura­ torernes Bestyrelse, fire »suffisante og velhavende« Borgere. Ende lig valgte Menigheden paa Livstid to af de fornemste og rigeste til at være »Kirkens Ældste«, der sammen med Forstanderne besatte Kirkens mindre Embede r og traf Bestemmelser for Men igheden .1 I Aaret 1768 blev Octavius Hollmann Baadh Kirke­ forstander og havde som saadan først Regnskabet over Stolepenge og Fattigforsorg under sig, senere Kirkens Regnskab og Tilsynet med Bygningerne. Han maa have fungeret upaaklageligt; thi 30. April 1770 bestemte de ældste, at Baadh, naar han 1772 afgik som K irke for­ stander, skulde udnævnes til 4. Kurator. Det var i disse Aar selve Danmarks udmærkede Udenrigsminister, Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff, som beklædte Patrona- tet for Kirken; det virker i nogen Grad som Udslag af oppos itione lle Følelser mod Struenseetidens Folk, naar Kirkens styrende Mænd paa den sidste Dag i 1771 sendte den da afskedigede Stormand deres Hyldest og Tak til hans Bopæl ved Hamborg. I disse Aar faldt det i Octa­ vius Baadhs Lod som Medlem af Styrelsen at under- skrive Reglementet for den storslaaede Velgørenheds- Stiftelse, Menigheden havde faaet efter et af sine Med ­ lemmer, det saakaldte »Brødrene Petersens Jom fru ­ kloster« paa Amagertorv. Da Bernstorff 1772 døde, b lev gamle Grev Otto Thott valgt af Menigheden til Kirkens Patron, et mærkeligt Tegn paa, hvor popu lær denne gamle Mand, der under 1 A. W . Boldt: Gesammelte Nachrichten zur Geschichte der St. Petri Kirche. Klibvn. 1875. 102