BaadhWinther_1717-1917_B

Struenseetiden levede tilbagetrukket paa Gaunø, dog var blandt den københavnske Handelsstand. Baadhs Stilling som Kirkeforstander forlængedes nogle Aar; først 1774 blev han Kirkens Kura tor1, og 1781— 86 var han første Kurator; det blev saaledes i hans Tid, at Kirken skulde vælge en ny Patron som Efterfølger efter Grev Otto Thott, som døde 1785 og havde vist, at han paaskønnede Menighedens Hengivenhed, ved at legere St. Petri Kirke en betydelig Kapital. Den nye Kurator blev Danmarks berømme lige Udenrigsminister, Grev Andreas Peter Bernstorff. Ved et Møde mellem de æld­ ste, Kuratorer og Kirkeforstandere i Baadhs Hjem paa Amagertorv nedlagde Baadh 1786 sin Værdighed, da hans Tid var udløbet. Han havde et Par Gange været paa Valg til Kirkeældste, men de ældre Kuratorer var stadig blevet foretrukket. 1791 opnaaede han endelig denne eftertragtede Værdighed, som han beklædte til sin Død. Hans V irksomhed falder saaledes i den Tid, hvor den tyske Menighed her i Byen under Ledelse af Præ­ sten Balthasar Munter havde sin Blomstring. Paa denne Vis er Octavius Baadh kommen de mest udvalgte aan- delige Kredse i vort Samfund nær, og vi tør da tro, at Paavirkninger herfra har sat sit Præg paa det daglige Liv i Gaarden paa Amagertorv. BRØDRENE BAADH OG DET OFFENTLIGE L IV I KØBENHAVN Forho ldene i København var den Gang saa ind­ skrænkede, at vi med Sikkerhed kan gaa ud fra, at en Mand, som baade indenfor sin Menighed og sit Laug kom frem blandt de ledende, var prædestineret til at spille en vis Bolle i Byens offentlige Liv. Omkring Midten af 18. Aarhundrede styredes Køben ­ havn af en Overpræsident, 3 Borgermestre, 4 V icebor- germestre og 14 Baadsherrer; ifølge Byens Privilegier skulde endvidere de 32 eligerede Borgere høres i Sa­ ger, som angik Byens pekuniære Interesser eller be ­ rørte Privilegierne og Rettighederne. 1 St. Petri Menigheds Ilauptbuch. Dels i Klosteret, dels i Præsteboligen. 103