BaadhWinther_1717-1917_B

store Marked i Europa, desto mere egnet var han til at høste de Fordele, som Situationen frembød .

DEN ROHDESICE SLÆGT / Den Mand, hvem Mathias Frederik Octavius W in the r havde solgt sin Forretning til, var velkendt med Fo r ­ ho ldene i København ; thi dér havde hans Slægt haft h jemme i over hundrede Aar. Der findes her i Landet en Række Familier af Nav­ net: R o h d e ; den , hvortil Søren Julius Rohd e hørte, nedstammer fra G udmand G y n d e r s e n R oh d e (1710— 1760), som under fattige Forho ld b oede i Radstue­ stræde og benævnes snart T øm r e r s v end 1 og snart Kjæl- d e rm and 2, og som nævnes første Gang i et k øb en ­ havnsk Mandtal 1742. Han døde 24. Nov embe r 1760, og Forseglingen i hans Ro viser et spartansk Udstyr: 1 Rord, 4 Ryslæders Stole, 1 Dragkiste, 1 liden Dragkiste, 2 Hængeskabe, 1 halv Kiste, 2 Speigle i sort Ramme, samt en Himme lseng med grønt Raskes Omhæng, det er alt Rohavet; der nævnes lidt Køkkentøj samt 8 Pa- piirs Stykker (Kobberstik?) og 8 adskillige Røger ; alt i alt vurderes Ejendelene til 73 Rdl., Gjælden var 80 Rdl., og Regravelsen kostede 42 Rdl., saa nogen Arv til Rørnene var der ikke. Enkens Laugværge b lev Fr. Wilhe lm Neergaard, af den kendte Familie — han var paa denne Tid Theehandler i København — , Rørnenes Værge Husværten, Skrædder R o g g e 3. To Gange var Gudmand Rohde gift; en Søn af første Ægteskab Andreas Rohde var først Assistent hos P ro ­ viantmesteren og b lev senere Assistent hos Kongens Foged ; som saadan faldt det i hans Lod at oplæse Dommen for Struensee og Rrandt. I andet Ægteskab med Johanne Pedersdatter (1716 — 92) havde Gudmand Rohde Sønnen P e d e r R ohd e (1755— 1837), der oprinde lig var Tømrersvend , men 6 . Novembe r 1776 blev Rrændev insbrænder og ejede 1 Mandtallene. 2 Hellig Gejsts Kirkebog. Daab. 1755. 3 Københavns Skiftekommissions Forseglingsprotokol 1760 p. 386. Skifteprotokol p. 739.

152

4

Made with