BaadhWinther_1717-1917_B

Samme Dag mødte han for Københavns Magistrat, opgav, at han var født i Ystad i Skaane, og erhvervede sig Borgerskab .1 Saaledes b lev Peter Baadh fuldt lovmæssig Isen­ kræmmer i København , og den Forretning, hvis Inde­ haver han siden hin 6 . Dec. 1717 var, lever endnu i Firmaet »Baadh og W in ther s Efterfølger«, om end ingen af hans Efterkommere længere har Del deri. ISENKRÆMMERNES STILLING VED AAR 1700 At være Isenkræmmer var dengang noget andet end nu. Hvor store Forho ldene i København end var, sam­ menlignet med de om liggende Stæder, var de dog ganske smaa, betragtede med vore Øjne. Begeringen havde en dobbe lt Interesse overfor Handelen, dels at hindre Prisernes Opskruelse, hvad der let vilde ske, naar Handelen monopo liseredes paa enkelte Hænder, dels paa den anden Side at værne de Handlende m od for megen Konkurrence ; thi saa vilde Kræmmerne for­ armes og deres Skatteevne nedsættes. Desuden vilde man da kun finde faa Handelsmænd, som var genegne til at sætte Penge i den hjemlige Fabriksv irksomhed , og efter Datidens financielle Statsidé, Merkantilismens, Grundsætninger var det den største Lykke for en Stat, om den inden for sine Grænser kunde fabrikere de flest mulige Nødvendighedsartikler. Det landsfaderlige Forsyn søgte derfor at gennem ­ føre et System, hvorved de bedste Betingelser skabtes for de enkelte Led i Produktionskæden . Handelsmæn- dene, som bragte Baastoffer ind i Landet, støttedes og skærmedes mod ubillig Konkurrence af tilfældige hand ­ lende, som havde grebet og udnyttet en enkelt Chance; men de maatte paa den anden Side ikke sælge en detail til Haandværkerne, det var Kræmmernes Sag. For at hindre, at disse indbyrdes op b o d en Vare, anordnedes det, at den først skulde tilbydes hele Kræmmerlauget til en bestemt Pris, hvorefter de enkelte Med lemmer kunde forsyne sig derfra. Haandværkerne købte Baa- 1 Raadstuearkivet, Borgerskabsprotokollerne.

8