BaadhWinther_1717-1917_B

med en dertil smedet Gaffel paa Enden. Hele Lokalet syntes brunt eller graat af Æ ld e ; Intet havde nogen bestemt eller kendelig Farve, undtagen det Legetøj, smaa Bliktrompeter og Harmonikaer, Niirnbergeræsker med Noæ Ark, Springtrolde i smaa, runde Trædaaser, m. m., som solgtes fra et Skab nærmest Kontordøren . Mellem Reolerne paa Væggen modsat Kontoret førte en Dør ind til det 2-Fags Stuelager, hvor Firmaets ældste Medhjælper, Hr. Sørensen, herskede, en meget dygtig, men streng, gamme l Herre. Her var det ogsaa, at Frokosten og Aftensmaden til Personalet, store Mængder skaaret Smørreb rød , 01 og Thee, blev bragt ned ; man spiste, naar Arbejdet tillod det. Kom der mange Kunder i Butiken, signaliseredes der til de Spi­ sende ved nogle haarde Slag paa Haandtaget til Lager­ døren. Man havde j o dengang hverken Telefon eller Ringeledning, men altsaa endda ikke saa god Madro, som nu. I Kælderen under Sidehuset, med aaben Nedgang fra Gaarden, laa stadigt et Anker med Hvidtøl og et Blikbæger til Folkenes fælles Afbenyttelse, naar som helst. Bag Stue-Lageret, i Sidehuset, laa Sømkammeret, hvo r der altid var Arbejde nok for Karlene, naar de ellers ikke var beskæftigede. Smedede og klippede Søm og Skostifter, der dengang var meget store Artikler, ind­ førtes nemlig altid løse i Foustager, Kasser eller Poser, men b lev før Salget afpakket i Karduspapirs Tutter, som b lev lavede i Sømkammeret, hvor Bunker af Søm var styrtet ud paa Disken, der var beklædt med en Jernplade. Engang havde jeg, fristet af nogle smaa Kobbersøm , der i mine Barneøjne skinnede som Guld, taget en lille Haandfuld deraf og svøbt dem i mit Lommetørk læde , men Straffen ramte mig allerede næste Morgen ganske føleligt, da alle Sømmene fløj ud paa Gulvet, idet Moder vilde give mig rent Lommetørklæde. For at ho lde den vigtige Søm -A fpakn ing i stadig Gang, antog Fader, Smaadrenge, navnlig fra Sølvgadens

176