BaadhWinther_1717-1917_B

landske Marked, tyder paa, at han som Svend har været paa Rejse i Udlandet. Grundlaget for sin Viden har han dog tilegnet sig, mens han arbejdede i den gamle For ­ retning paa Amagertorv. LÆRLINGEFORHOLD At være Lærling i en Isenkræmmerforretning var en stræng Skole. Læretiden var fulde syv Aar, og i den Tid maatte Drengen fra tidlig til silde være til Hus­ bondens Tjeneste. Kl. 9 om Aftenen skulde han være hjemme , saa Huset kunde lukkes. Han var erstatnings­ pligtig for alt, hvad han velberaadet øde lagde ; men hvad han forkom ved Uvidenhed eller Tankeløshed, skulde straffes med Krabasken. Til Gengæld skulde han have Kost, Hus og Klæder, Æresklædning, naar han blev Svend, og han havde Ret til en Anbefaling fra Hus­ bonden. Det tydeligste Rillede af Læredrengens Stilling faar man ved at se paa en af de Sager ,1 hvor Laugets Older­ mand og Ældste, som det rette Værneting, sad til Doms i en Strid mellem Husbond og Dreng. I November 1699 var der saaledes en Sag for Lauget, fordi en Lærling vilde løsgives. Isenkræmmeren Herman W ienbe rg havde truffet sin Dreng en Fredag under Prædikenen paa V in ­ huset hos Sr. Tretz tilligemed en Person »af Musich Pro fess ion«, som var hans Ven og nu før sin Afrejse havde inviteret ham derind til et Afskedsbæger. W in - berg spurgte da Lærlingen, hvad han havde der at gøre paa hans Vegne, førte ham hjem og »gaf hannem med it Taufe i Steden for en Crabasch en liden forbedring dera f« ; thi »slige Indbyde lser og Compagnie Drenge Selschab setter Mangen goed Erlig Mand fra Middel o gW e l f e r t « . Desuden fører W ienb e rg Klage over Lær­ lingen, fordi han havde undladt i ledige Stunder at tage vare paa, at Sagerne ej tog Skade af Rust, »som snart schee kand, naar den icke i Agt tages, mens heller staaet uden for boden i min fraverelse« — han var saa meget optaget som Fattigforstander — »med hans Kam- 1 Laugsprotokol 1, fol. 216.

21