BaadhWinther_1717-1917_B

Det oven for anførte vil være tilstrækkeligt til, at man kan danne sig en Forestilling 0111 Karakteren og T il­ standen af den gamle Forretning. Og man kan ogsaa deraf indse, at det var meget fornuftigt handlet af Oc- tavi Hollman, at han søgte at blive alle disse um ode rne og halvtødelagte Sager kvit. Peter Baadh, som da boede i E jend ommen , som kendte Sagerne ud og ind, og som formentlig allerede da havde sine Planer for Fremtiden, har sikkert b e ­ nyttet sig af denne Lejlighed til at skaffe sig et kurant Lager uda f de gode Ting, som fandtes. Kun faa Maa- neder efter var det, at han, som medde lt i Kapitlets Begyndelse, mødte frem i Lauget og aflagde sit Løfte. Mellemtiden har sikkert været brugt til at udstyre og indrette den nye Forretning paa det gamle Sted. Den nye Forretning! Det er netop Spørgsmaalet. Skal man betragte Auktionen som det endelige Punk ­ tum efter den gamle Ahlsteenske Forretning og da regne Peter Baadh som Skaberen af en helt ny Isenbod , eller skal man antage, at en Forretning, selv om den en kort Tid har været suspenderet, dog forsættes, naar Stedet, Lederen og delvist Varelageret og derfor vel Kundekredsen er den samme. I Lauget var man af denne F o rm en ing ; Peter Baadh betragtedes som Fortsætteren af det gamle Hus, og da han 13. Januar 17181som Hustru hjemførte Octavi Holl- mans Datter Elisabet Magdalene, der altsaa var Ahl- steens Enkes Datterdatter, knyttede han Baandet endnu fastere. I Tidens Løb, da Begivenhederne kom lidt paa Afstand, betragtedes han ligefrem som den, der havde ægtet en Kræmmerdatter, og han omtales i Laugs- protokollen som gift med en Datter af Christine, Johan Ahlsteens Enke .2 Vi andre maa da naturligt slutte os til denne Betragt­ ning. Derved bliver den gamle Forretning, som endnu lever under Navnet Baadh &Winthers Efterfølger, endnu ældre; den kan følges helt tilbage til 1666 og b liver paa den Vis en af Landets aller ældste Forretninger.

1 Rigsarkivet; Lengenick: Kirkebogsuddrag fra St. Petri. 2 Kgl. Bibliotek. Laugsprotokol Nr. II pag. 193.

38