076935149

\ \ . '

?*• ^ ;v?; .

■ v. J-

„t:

J V

-•.• „'

•'

TV-

' ..

.

- r . v--

.. . • v

••.

-jt , •

t'n?v i o ' 1-

-

v ' ■'<**' •

T ' l

- ‘

-.

-■ ,- / V

-■

- L-•

;‘

V : ;V ; •-••

• '

,

• '

■

.

. . .

1 - ' >;vr

"

'

'■

' : : ,

s •

.->*.'r

*•--* ■■

tfyrM'Zj-rs--

:.

;

•

. '

,

:9>- •,i

■•" - V 1

-S

- : -v.--* .V:,Ay.- > . .

.

^

/ ' •- ‘J

-r

* v -

- ,

-v

,

. - . ■'

* , '

X

, ■

■-- i - ^ r :; 7

\ -•

w - -

J--' ' - > ’ *•?,>*-.• *’r‘. - ••' ■ ■ ' i - . .

-.1 .i •-•/ : r-"-c;.r-'-.-r. ..•■■— .•■?.--V ;v . . • ••

• . •■ - \ ' i ^

- i v - c . -

•

r

•*.•*-••;-.* . !v

t

‘ *■

‘Jnj' -i -onnsU:■/:

’

y

■ • ' • ■ • ■

ARTIKULATION AF STEDER OG OVERGANGE. København mod det 21. århundrede. FORSLAG TIL EN FYSISK OG ARKITEKTONISK FORNY­ ELSE AF KØBENHAVN. Tidligere levede vi i klart afgrænsede bysam­ fund. Byporten adskilte byens indre fra byens ydre, son var landet. Livet udspillede sig mellem disse to poler. Opfattelsen af byen som en kompleks funktionsintegreret størrelse var i overenstemmeIse med virkeligheden. Mod slutningen af det 19. århundrede begyndte en ny type områder at vokse frem - udenfor den historiske by 's hierarkiske urbane system af gader og pladser. For Københavns vedkommende repræsenterede fortifikationsan læggene den op rinde lige by­ mæssige afgrænsning og dermed den urbane id e n t ite t og de finering . Denne definering er idag uklar. Op gennem 80érne har vi troet på muligheden for at genskabe byen ved fortætningsmetoden. Enkelte steder er det lykkedes at skabe identitetsfyldte steder gennem en kraftig byvækst. Den fremtidige opgave v i l dog i højere grad focusere på en generel forbedring af de eksisterende "bysammenhænge". Dette melder s ig i særdelseshed som e t ark itektonisk problem. Frem fo r a t formgive store områder dre jer det s ig om at artiku lere udvalgte steder ark i­ tektonisk. Dels således at disse steder opnår en egen id en t ite t og \ærdi, de ls så de i højere grad artiku lere r og de finerer det samlede bymønster og den h e r i iboende sam­ menhæng. Et områdes "grænser" o p fa t te ts idag o f t e som kommunegrænser, soc ia le interakt ionsgrænser m.m. Grænserne markeres o f t e a f overordnede bystrukturelle elementer s cm jernbaner, over­ ordnede t ra fik å r e r , grønne områder e tc .

Gennem netop at artikulere og understrege disse "grænseområder" - at focusere på dem som l i ni er/overgange, ved arkitektonisk og indholdsmæssigt at opnomere dem t i l sam­ lingssteder, opnåes denne kvartersnedbryd­ ning og nye sammenhænge og identifikations­ punkter opstår. Disse overgange mellem karakteristiske urbane helheder udgør mulige strategiske steder t i l indplacering af bygningselementer, der dels få r betydning for det overordnede byniveau, dels for det enkelte kvarter. Hensigten er at skabe en arkitektonisk sam­ menhæng mellem strategisk bestemte indgreb, således at der dannes et helhedsmønster, - ikke oplevet som et overskueligt samlet for­ løb, men eksempelvis som en helhed, der ople­ ves som referenoe-punkter mellem to e lle r fle re punkter. STEDER: Københavns arkitektoniske p ro f i l har behov for en klar by-definering. Vi foreslår der­ for at Københavns fremtidige afgrænsning skal defineres af en række signifikante STEDER bygninger/"tegn", placeret ved byens vig­ t igste lokationer, hvor t r a f ik , (b i le r og tog) ankommer t i l byen. M.a.o. ved Københavns indfaldsveje scm abstraktioner/eksempler på fremtidige "byporte". ( Vi har i dette idéoplæg valgt at se bort fra havnen, scm naturligvis er et vigtigt led i Københavns fremtid, men har opfattet a f ­ grænsningen mod vandet/havnen klart defineret strukturelt set. Vi har derfor primært focu- seret på Københavns anden "afgrænsning" imod s i t opland/ sine forstæder og dens udvikling i retning af disse punkter.) "Ankomsttegnene" v il a l le blive placeret på o ffen tlig ejet jord, her eksemplificeret ved ankomsten t i l København ved Hans Knudsens Plads / Vibenshus Runddel.

"Tegnene" v i l indbyrdes de ls r e fe r e r e t i l hinanden i arkitektonisk udtryk, de ls ind­ holdsmæssigt re ferere t i l fo r s k e l l ig e s ider a f Københavns k u ltu r liv ; te a te r , film , b i l ­ ledkunst, l i t t e r a tu r , ark itek tu r m.m. Dette kan ske b l.a . ved focusering på undervis­ ningsformål, form idling, kurser m.m. Hvert enkelt "tegn" dediceres t i l en dansk kulturpersonlighed, og in terna tiona le a rk i­ tek ter in v ite res t i l at varetage den endelige udformning. Understregningen a f det ku ltu re lle aspekt e r nødvendigt, såfremt København i fremtiden skal p r o f i le r e s ig dels som Europas Kulturby - de ls b lo t som Danmarks "Hovedstad". "Kulturtegnene" v i l få en markant betydning i erindringen om København fo r de, der ankommer som fo r de, der forlader byen igen. Arkitektonisk må tegnene tils træ b es at opnå en monumental karakter - syn lige fra a l l e s ider - oplyst dag og nat. De må t ilb a g e g iv e København den overordnede id e n t i t e t , som så mange byer har mistet. Kulturtegnene repræsenterer muligheden fo r genopdagelsen af b y liv e t - og genskaber der­ med troen på byen. OVERGANGE: Frem fo r at focusere på den h is to r isk e bys rekreative byrum, peger v i dernæst på mulig­ heden fo r at lade kulturen markere s ig i by­ ens overgangsrum. Der vælges en række overgange i den ek s is te ­ rende by 's kontekst, her e k s e n p lif iæ r e t ved gadeforlefoet Nørrevold, der repræsenterer overgangen f r a Middelalderstrukturen.

De langsgående brudflader - OVERGANGE - mel­ lem byens historiske strukturer - har normalt udgjort barrierer mellen bydele. Ved at ud­ fylde netop disse mellemrum med ikke kommer­ c ie l le funktioner - som kulturværksteder, ud­ s t illin g e r m.m., dannes overgange f ra en struktur t i l en anden fremtidig struktur. De udvalgte overgange lokaliseres a l le på of­ fen t lig t ejet jord. Forslaget t i l Nørrevold indeholder muligheden for en bevægelse langs med gadeforløbet samt en mulighed for på tværs at knytte H.C.Ør­ steds Parken t i l Middelalderbyen. De langs-, og tværgående bevægelser skabes på forskel­ lige niveauer og tager dermed udgangspunkt i det urbane regelsæt, hvor der er mulighed for at vælge rollen henholdsvis som den aktivt deltagende - e lle r som den passive beskuer. Funktionen v i l primært være af o ffen tlig kul­ turel karakter, baseret på et fremtidsvisio­ nært hovedkoncept. Som udgangspunkt foreslåes det at EF lande samt de nordiske lande her - (og tilsvarende overgangssituationer)-etabierer deres Kultur­ centre. Her samles de internationale kultu­ re lle hovedsynspunkter, således kulturfor­ midling generelt v i l karakterisere stedet. Yderligere foreslåes etableret gæstelejlig- heder for internationale kunstnere, arki­ tekter, f ilo so ffe r , forfattere , videnskabs­ folk m.v. Desuden a te lie re r , værksteder,

udstillinger m.m. GEOMETRISK SYSTEM:

Placeringen af det klassiske Københavns o f­ fentlige / kulturelle monumentale bygnings­ typer tager historisk udgangspunkt i et enkelt geometrisk system, hvor mleenheden er 80 Roder= ca. 298 meter.(før 1683)

Måleenheden, e lle r multipHeeringen a f denne benyttedes scm afstande mellen observations,- og signalposter, kulturelle institutioner, spir og byporte. Sammenhasngen mellen bystruk­ turen og organiseringen a f strukturens mar­ kante elementer var således underlagt et overordnet system. - Dette system har vi f remskrevet og genan­ vendt ved indplacering af nye arkitektoniske elementer t i l markering a f Københavns "frem­ skudte afgrænsning" og kulturelle ansigt.