545382490

1890 .

Privat.

Lidt Zoologisk-Have Statistik. Ganske privat, og nærmest for Sammenligningens Skyld, er der, saa godt muligt, i de efterfølgende Linier forsøgt at give nogle smaa Meddelelser, som Uddrag af de forskjellige Zoologiske Havers Cataloger og Aarsberetninger, saavelsom efter enkelte, personlige Meddelelser fra vedkommende Havers Directeurer selv, ligesom der ogsaa hertil er benyttet Meddelelser fra P. L. Mar­ tins »Naturstudien« fra 1878, og F. Schlegels »die Zoologischen Garten Europas« fra 1866. Skulde der imidlertid paa en eller anden Maade have indsneget sig en eller anden Feil, bedes dette undskyldt paa Grund af det dog altid noget mangelfuldt forelig­ gende Materiale, som hidtil har været til Raadighed. Interessen for vilde Dyr var jo allerede stor hos Folk for mange Aar tilbage, og de ældste Beretninger om en Slags Zoo­ logiske Haver stamme fra China og skulle nu omtrent ligge 3,000 Aar tilbage i Tiden; ogsaa de gamle Grækere og Romere havde megen Sands derfor, og man veed, at der saaledes engang i Rom alene fandtes 142 afrikanske Elefanter, foruden Giraffer, Kameler, Antiloper, Nilheste, Løver, Panthere, Tigere, Bjørne, Strudseog Krokodiller. Fernando Cortes beretter, at der i Mexiko i Aaret 1520 fandtes et Parkanlæg med meget store Damme og Svømme-Bassincr, hvori der holdtes saa store Masser af alle Slags Svømme- og Vadefugle, at der alene behøvedes 300 Mænd til at passe dem, og at de fiskeædende Fugle dersteds alene fik 250 Pund Fisk daglig. Det var dog først navnlig i Halvtredserne og Tredsernc af dette Aarhundrcdc, at de fleste Zoologiske Haver bleve oprettede her i Europa, idet der ligesom føltes en Trang hos de forskjel­ lige Nationer til, at erholde slige vejledende og belærende An-

stalter ligeoverfor Folket i Almindelighed, og derved at have .* et godt og praktisk Middel til at vække og fremme Inter­ essen for Kjendskab til Naturhistorien. Ved Siden af det an- erkjendt Nyttige i saa Henseende, frembyde de zoologiske Haver ogsaa den bedste Ledighed for alle Beundrere af det store Skaberværk, forsaavidt det særligen berører Dyreverdenen og Dyre­ livet, som et ikke uvæsentligt Led i det store Hele, og baade Videnskabsmænd og Kunstnere, samt Skoler og Undervisningsan­ stalter, ved Siden af Lægfolk, have derved altid paa en nem Maade den bedste Leilighed til paa nært Hold at iagttage og at gjøre sig bekjendt dermed, og at berige deres Kundskaber paa en nyttig og tillige fornøjelig Maade.

Zoologisk Have I London.

Anlagt 1828. — Anlægskapitalen tilvejebragt ved at hvert Medlem af Selskabet aarlig betaler 3 £, samt 5 £ ved Indteg­ ningen, hvilket saaledes i Aaret i S j S for de da indtegnede 3,011 Medlemmer udgjorde 265,871 Kr. i Indtegningspenge og et aarlig/ Bidrag af 159,558 Kr. (tilsammen for Aaret 183S : 425,424 Kr.). — I Aaret 1871 var Medlemsantallet stegen til 3,047; samme Aar var Indtægten 24,620 £ eller c. 434,490 Kroner. I Aaret 1866 ansloges Indtægten til c. 524,000 Kr. Henimod Aaret 1878 ansloges Besøget gjennemsnitlig til en halv Million Mennesker. Livsvarige Medlemmer betale engang for alle 35 £ eller c. 619 Kr. Allerede i Aaret 1866 var Besøget paa enkelte Dage over 30,000 Mennesker. Adgangsprisen er i Schl. — c. go Øre , om Mandagen: 6 d. = c. 45 Øre. I 1866 var Arealet c. 14 Td. Land. 1866 var Dyrbestanden c. 600 Pattedyr og c. 1,000 Fugle og 100 Reptilier til en Værdi af over 300,000 Kr.; 1871 var Dyrbestanden ialt 2,072 Stykker. For nærværende Tid er Haven betydelig udvidet i alle Henseender. I 1880 var Byens Indvaaner- antal c. 4,000,000, nu c. 4,283,000.

3

I Paris. Grundlagt 1854, aabnet 1860 med en Anlægskapital paa 1 Million Francs. Adgangsprisen er 1 Frc. = c. J2 Øre. Allerede i 1866 kostede Havens Vedligeholdelse over 180,000 Kr. Arealet oprindelig 20 Hektarer eller c. 36 Td. Land, nu vistnok nærmere 42 Td. Land; Arealet haves frit. Efter Krigen 1870—71, hvor Haven leed meget, bevilligede Staden 180,000 Frcs., og selve Selskabet 35,000 Frcs. for at bringe den paa Fode igjen. 1880 var Indvaanerantallet c. 1,989,000, nu 2,334,550.

I Berlin.

Aabnet 1844. Begyndte oprindelig med 100,000 Thlr. (c. 263,000 Kr.) og et rentefrit Laan paa 25,000 Thlr. (c. 65,750 Kr.) eller ialt c. 3 28 ,7 50 Kr. Senere Skal Anlægskapitalen være forøget til 500,000 Thlr. eller c. 1,3 13 ,000 Kr. Adgangsprisen er*. 1 Rmk. == g8 Øre , (Søn- og Helligdage 50 Pf. og den iste Søn­ dag i hver Maaned 25 Pf.); i Aaret 1866 var Adgangsprisen 5 Sgr. — c. 42V2 Øre. I Løbet af de første 25 Aar var Ind­ tægten ikke over 24,000 Thlr. eller c. 63,600 Kr. aarlig; i 1870 var den 44,000 .Thlr. (c. 115,720 Kr.); i 1871 88,000 Thlr. (231440 Kr.); i 1872 over 130,000 Thlr. (341,900 Kr.); i 1887 307,606 Mark, og i 1888 341,514 Mark. Arealet skal være hen- imod 42 Td. Land. Ifølge 2den Udgave af Havens Catalog vare dens Bygninger allerede dengang ansatte til en Værdi af 276,000 Thlr. (c. 725,880 Kr.) og Dyrbestanden til 90,000 Thlr. (236,700 Kr.); Bjørnegrotten kostede 30,000 Thlr. (79,500 Kr.), Rovdyr­ huset 36,000 Thlr. (95,400 Kr.) og Antilopehuset: 100,000 Thlr.,

4

eller 2 6 j , ooo Kroner. Samtidig eiede Haven 200 Arter Pattedyr og 400 Arter Fugle. 1880 var Indv. c. 969,000, nu 1,315,287. I Slutningen af 1889 havde Haven 848 Arter Dyr i 2,283 Explr.

I Briissel. Anlagt og aabnet 1851. Anlægskapital: 1 Million Francs. Adgatigspriis: i Frc. for Voxne == 72 Øre og 50 Ctm. for Børn ( = 36 Øre). I Begyndelsen var den aarlige Indtægt imellem 103 og 111,000 Francs (=> 79,920 Kr.), og i Aaret 1866 var Ind­ tægten c. 150,000 Frc. Haven blev i Aaret 1878 Stadens Eien- dom. Arealet lidt over 47 pr. »Morgen« eller c. 21V2 Td. Land. Indv. i 1880 var c. 385,000 — de 8 Forstæder iberegnet; nu har selve Byen 177,523.

I Antwerpen. Anlagt 1843 - — Anlægskapitalen = c. 600,000 Kroner. — Adgangsprisen: 1 Frcs. == 72 Øre. — Gjennemsnits-Indtægten skal aarlig have været 104,000 Frc. eller 74>§8o Kr. — Arealet c. 15 Td. Land. — 1880 var Indv. c. 145,000, nu 210,543.

5

I Rotterdam. Grundlagt 1854 og aabnet 1857. — Anlægskapitalen 300,000 Gylden eller c. 450,000 Kroner, som er rentefri , og senere udvidet med 500,000 Gylden, eller henimod 1,200,000 Kr. ialt. — Havens, eller rettere Selskabets Medlemmer betale hver, aarlig: 25 Gylden {c. 37 kr.); i Aaret 1878 var der alt 3,000 Medlemmer, der saaledes aarlig betalte 1 1 1,000 Kroner. — Adgangsprisen: 50 Cents eller c. 7S Øre for Fremmede. — I Aaret 1878 ansloges Aars- Indtægten til c. 120,000 Gylden eller c. 180,000 Kr., og Besøget af Fremmede c. 50,000 Personer å 50 Cents, eller lidt over 37,000 Kr. — Arealet oprindelig 8 Hektarer, nu: 13 Hektarer eller c. 23 Tdr. Land. — I 1878 var Dyrbestanden 250 Pattedyr og 1,100 Fugle. — 1880 var Indv. c. 183,000. nu 197,772.

I Haag. Anlagt 1863. — Oprindelig Anlægskapital: 150,000 Gylden eller c. 225,000 Kr., medens den Kapital, hvormed Haven nu, ifølge den foreliggende 25 Aars Jubilæumsberetning, arbeider, er 756,584 Gylden, eller, da en Gylden omtrent er = 1 V* Kr., omtrent 1,134,800 Kroner. — Adgangsprisen er 1 Gylden, — 1 Kr. So Øre og Billigdage med Vs Gylden og 1U Gylden, eller 75 Øre og c. 37 Øre. — Indtægten i 1888 var 59,347 Gylden eller c. 89,000 Kroner. — (I 1866 var Adgangsprisen 75 Øre). — 1880 var Indv. c. 180,000, nu 153,440.

6

I Koln. Anlagt 1860. — Anlægskapital: 150,000 Thlr. eller c. 397,500 Kroner. — Adgangsprisen er 1 Mark = 8 g Øre (Søn- og Hellig­ dage: 50 Pf.); i Aaret 1866 betaltes 10 Sgr. = c. 45 Øre. — Indtil 1878 havde den aarlige Indtægt været mellem 60 og 68,000 Thlr. ( = c. 178,400 Kr.), og Udgifterne aarlig til samme Tid imellem 40 og 45,000 Thlr. (c. 118,350 Kr.). — Arealet: 28 pr. »Morgen« eller c. 13 Td. Land. — I 1878 var Dyrbestanden 356 Pattedyr og 1,402 Fugle til en Værdi af 175,000 Reichs- mark; i 1889 var Dyrbestanden 139 Arter Pattedyr i 294 Explr., 329 Arter Fugle i 1,098 Explr. og 5 Arter Reptilier i 12 Explr. — 1880 var Indv. c. 136,000, nu 161,260.

I Frankfurt a. M. Grundlagt 1857 og vegeterede til 1866, da dens egentlige Anlæg fandt Sted. Med en Anlægskapital af 600,000 Gylden eller c. 900,000 Kroner, hvoraf Byens Senat ydede et rentefrit Laan paa 200,000 Gylden, flyttedes den i Aaret 1873 og aabnedes igjen i 1874. — Adgangsprisen i Reichsmark = 8g Øre\ (1866 betaltes V2 Gylden eller 75 Øre), enkelte Billigdage. — I Aaret 1858 havde den en Indtægt af c. 48,240 Kr. til en Entré af 75 Øre; i Aaret 1866 var Indtægten c. 50,000 Gylden, eller c. 75,000 Kr., og i Aaret 1876 gav Besøget en Indtægt af 246,953 Mark, medens Udgiften samme Aar var 171,898 Mark. — Arealet er c. 23 Td. Land, som Magistraten har afstaaet paa 99 Aar. — I Aaret 1875 fordeltes Besøget saaledes : 118,701 Besøgende å i Mark = 118,701 Mark 35,807 — - 5 ° pf- = 17,903 — 3,994 — - 25 - = 998 — 42,944 — - 20 - = 8,588 — Indvaanerantallet i Byen var 1880 c. 104,000, nu: 154,504. = 146,190 Mark.

7

I Hamborg. Anlagt 1863. — Anlægskapitalen 610,000 Mark Banko =- c. 811,000 Kroner; i Aaret 1888 udviser Aarsberetningen, at Havens Passiva ere 1,034,919 Reicksmark, hvoraf Actiekapital 906,562 Mark, (Driftsregnskabet udviser samme Aar en Omsæt­ ning af 280,000 Mark); ligeledes udviser det, at et nyt Laan paa 500,000 Mark yderligere optages, navnlig til Opførelsen af en ny og større Koncerthal (med Restauration). — Adgangsprisen 1 Reichs- mark == 8g Øre (med Billigdage); i 1866 betaltes 9 Sgr. = c. 80 Øre. — Indtægten i 1875 var 240,457 Rmk. — Drifts-Ind­ tægten for Aaret 1888 var 280,395 Rmk. (hvoraf Akvariet gav 9,425 Rmk. Restaurationens Leieafgift: 30,600 Rmk., og Abonnen­ terne 91,356 Rmk. — (Udgifterne vare samme Aar 219,168 Rmk.) — I 1875 var Besøget 252,185 Voxne og 40,839 Børn, = 8 o j Personer pr. Dag. — 1888 var Besøget 327,705 Personer, hvoraf 262,598 Voxne og 65,107 Børn. — 2den Pintsedag 1887 var Be­ søget alene 36,849 Personer, og 2den Pintsedag 1888: 35,940 Personer. — 1875 var Dyrbestanden 321 Pattedyr i 143 Arter, 1,084 Fugle i 298 Arter, til en samlet Værdi af 173,888 Rmk. — Den 31te Decbr. 1887 var Dyrbestanden: 364 Pattedyr i 155 Arter, 1,322 Fugle i 310 Arter og 108 Reptilier og Amphi- bier i 42 Arter (tilsammen 1,794 Dyr i 507 Arter). — I 1888 blev der kjøbt Dyr for 20,953 Rmk. — Tabet ved døde Dyr ud­ gjorde i Aaret 1885 indtil 13,362 Rmk., i 1886 indtil 17,398 Rmk., i 1887 indtil 16,173 Rmk. og i 1888 indtil 12,936 Rmk. — Arealet er c. 24 Td. Land, der af Senatet er overladt Haven frit. — Indvaa- nerantallet var 1880 c. 389,000 (hvoraf 84,000 i Altona), nu 305,690 i Hamborg og 104,719 i Altona — eller tilsammen: 410,409.

8

I Hannover. Anlagt 1863. — Første Anlægskapital 150,000 Mark. Ad­ gangsprisen JO P f. for Voxne og 2 J Pf. fo r Børn. — I 1878 var Indtægten 120,000 Mark. I 1882 var Indtægten ialt 99,113 Mark, hvoraf for Entré og Abonnement 77,345 Mark. I 1883 udgjorde Abonnementet alene 40,000 Mark. — I 1878 var’Besøget omtrent 150,000 Personer. — Arealet c. 14 Tdr. Land, der er overladt Haven af Communen. — Indv. i 1880 c. 107,000, nu 139,330.

\

I Diisseldorf. Anlagt 1874. — Anlægskapital 450,000 Mark. — Aabnet 1876. — Adgangsprisen om Søn- og Helligdage 1 Mark — 8 g Øre; de andre Dage 50 Pf. Voxne og 25 Pf. Børn. — 1880 var der 81,000 Indvaanere i Byen. 1888 c. 115,200.

I Crefeld. Anlagt 1877. — Anlægskapital 500,000 Mark. — Adgangs­ prisen: 1 R?nk. — 8g Øre; Mandag og Onsdag: 50 Pf. for Voxne og 25 Pf. for Børn. — Arealet c. 34 pr. »Morgen« = c. 16 Tdr. Land. — I 1875 var Indvaanernes Antal c. 54,000, og i Aaret 1880 c. 63,000. — 1888 c. 90,300.

9

I Breslau. Anlagt 1865. — Anlægskapital 100,000 Thlr. eller c. 265,000 Kroner, nu udvidet t i l ....................................Havens Anlæg havde alt indtil Aaret 1878 kostet 96,400 Thlr. eller c. 253,532 Kroner. — Adgangspriseti ................................... ; i 1878 betaltes 50 Pf. — Indtægten af Besøget var ialt i de første 10 Aar: 105,500 Thlr. (c 117 ,150 Kr.). -- 1875 var Dyrbestanden 269 Pattedyr, 417 Fugle og 5 Amphibier, vurderet til 25,705 Thi. (c. 67.604 Kr.), og samme Aar ansloges Tabet ved døde Dyr til 12 Procent. I Aaret 1889 fandtes der 99 Arter Pattedyr i Haven. — Byen havde i 1880 c. 240,000 Indvaanere, nu 299,640. — I 1866 be­ taltes 5 Sgr: (c. 42V2 Øre) i Entrée. Nu vistnok 1 Rmk.

I Dresden. Anlagt 1860. — Anlægskapital 150,000 Thlr. eller c. 344,500 Kroner, yderligere forhøiet i 1889 til 600,000 Reichsmark, foruden den oprindelige Anlægskapital. — Adgangsprisen var i 1878: 75 Pf. fo r Voxne og j o Pf. for Børn; om Søndagene 50 Pf. I 1866 betaltes 10 Sgr. eller c. 85 Øre. — 1877 var Indtægten 122,358 Mark og i 1888 var Indtægten 130,774 Mark, (hvoraf 10,000 Rmk. ere et Aarsbidrag a f Communen, 7,200 Rmk. Leien af Restau­ rationen, 79,069 Rmk. for Entré, 18,236 Rmk. for Abonnement, og 2,027 Rmk. for Ponny-Ridning). — I 1877 besøgtes Haven af

IO

187,153 Personer, foruden Abonnenterne og Actionairerne; 1887 besøgtes den af 988 Lærere og 35,843 Børn af Folkeskoler, og i 1888 af 806 Lærere og 29,072 Børn af Folkeskoler. I 1882 var Besøget 185,353 Personer, (hvoraf 603 Lærere med 20,496 Børn), foruden Abonnenter og Actionairer.) — 1878 fandtes der 345 Pattedyr, 1179 Fugle og 104 Reptilier og Amphibier, ialt til en Værdi af 115,338 Rmk. I 1882 fandtes der 347 Pattedyr, 866 Fugle og 171 Amphibier til en samlet Værdi af 96,938 Rmk. (Tabet ved døde Dyr ansloges samme Aar til 3,343 Rmk. eller c. 4 Procent). I 1889 (31te Marts) fandtes der 590 Pattedyr, 1,443 Fugle og 246 Reptilier, (Tabet ved døde Dyr ansloges det samme Aar til 5,683 Rmk.). — Efter nærmere Beretninger har denne Have mere end hi Gang maattet kæmpe for sin Existens. — 1880 havde Byen c. 198,000 Indv., nu 246,086. — Arealet c. 14 Tdr. Land. —

I Basel. Anlagt 1874. — Anlægskapital 251,750 Francs. — I Aaret 1886 udviser Havens Aarsberetning at dens Passiva ere 285,000 Francs, hvoraf nu Actiekapital paa 260,500 Francs. — Adgangs­ prisen er 1 Francs = p2 Øre, og 50 Centimer, samt 25 og 20 Ctmr.: (i 1878 betaltes 50 Centimer). — I 1878 var Indtægten c. 36,000 Francs, foruden hvad Abonnementet bragte; i 1886 var hele Indtægten 43,539 Francs (hvoraf for Besøget 26,000 Frc. og for Abonnement c. 6,000 Frc.). — I 1880 besøgtes Haven af 57,378 Personer, foruden Abonnenter og Actionairer; i 1881 af 57,987; i 1882 af 59,764; i 1883 af 69,774; i 1884 af 100,895; i 1885 af 100,786 og i 1886 af 95,419 Personer, foruden Abon­ nenter og Actionairer. — I [878 eiede Haven 100 Pattedyr i 42 Arter og 620 Fugle i 150 Arter; i 1886 eiede den 84 Pattedyr i 35 Arter, 375 Fugle i 127 Arter, og 1 Reptilia (tilsammen 460

Dyr i 163 Arter. — Arealet lidt over 7V2 Hektarer, c. 14 Tdr. Lånd. — Indv. 1880 c. 45,000, nu 69,814.

I Xeres. Anlagt 1864. — Anlægskapitalen: 2 Millioner »Realer«, c. 370,000 Kroner, ( Skjænket af en Dame). — Nærmere Beretninger mangle. — 1880 var Indvaanerantallet i Xeres c. 49,000.

I Madrid. Allerede grundlagt 1774. — Udgifterne bæres a f Staten. — Adgangen f r i — paa visse Betingelser. — Nærmere Meddelelser mangle. — Indv. i 1880 c. 338,000, hu 385,808.

I Karlsruhe. Grundlagt 1864. — Oprindelig Anlægskapital: 50,000 Mark, men ved Tilskud af Staden forhøiet til 400,000 Mark. — I 18 7 8 var Adgangsprisen j o Pf. for Voxne og 15 Pf. for Børn. — Ind

12

tægten samme Aar 55,000 Mark, og Besøget dengang c. 90,000 Personer aarlig. — Arealet c. 18 Td. Land. — Dyrbestanden i 1878 var 48 Pattedyr og 150 Pugle; i 1889 var der 80 forskjel- lige Arter Dyr. — Senere Beretninger mangle. — Indv. i 1880 c. 43,000, nu 91,066.

I Miinster. Aabnet 1S75. — Oprindelig Anlægskapital 30,000 Thlr. (79,500 Kr.). — I 1878 var Adgansprisen 25 Pf. f. V. og 15 Pf. f. B .; n u .......................................................... — Samme Aar var Indtægten 25,500 Mark og Udgiften 26,332 Mark, og Besøget 11,269 Voxne og 2,086 Børn. — Arealet 5 pr. »Morgen« eller lidt over 2V4 Td. Land. — Byens Indv. i 1880 c. 36,000.

I Leipzig. Grundlagt 1876, aabnet 1878. — Udvidet lidt i 1883. — Adgangsprisen var i 1878: 50 Pf. f. V. og 25 Pf. f. Børn, nu f. T. 50 Pf. og en Gang om Maaneden, en Søndag: 30 Pf. — Arealet 12 pr. »Morgen«, c. 5 Td. Land, der i den nærmeste Fremtid agtes udvidet betydelig. — Anlægskapitalen ubekjendt, da Haven er privat Eiendom, men vurderet til imellem 250 og 300,000 Rmk. Eieren underhandler f. T. med et sig dannende Actieselskab med en Anlægskapital paa 1,500,000 Reichsmark. — Indv. i 1880 c. 127,387, nu 170,340.

r3

I Stuttgart. Var siden Aaret 1812 et kongeligt Menageri. Aabnedes 1870. — Adgangsprisen i 18 7 8 var 40 Pf. og 20 Pf. — Besøget dengang 10,000 Personer. — Arealet: 130 »Ares« (imellem 2 og 3 Tdr. Land). - Dyrbestanden dengang 480 (hvoraf 130 Patte­ dyr og 320 Fugle). — Ligger 10 Minutters Gang fra Byen og er privat Eiendom. — Indv. i 1880 c. 108,000, nu 125,901.

I Schonbrunn. Grundlagt som en Art Dyrpark i 1752 — Tilhører Keiseren af Østerrig. — I 1878 var Adgangen fr i. — Havde i 1878 en Dyrbestand af 800 Dyr. — Wiens Indv. vare i 1880 c. 1,021,000, nu 1,103,000.

I Marseille. (Filial af Z. H. i Paris). — Aarlig Indtægt c. 96,000 Francs. — Nærmere Beretninger mangle. — Indv. i 1880 c. 319,000, nu 376 ,I 43 -

14

I Lyon. Havde i 1889 en Dyrbestand af 589 Explr. i 83 Arter. — Nærmere Meddelelse mangler. — Indv. i 1880 c. 343,000, nu 401,930.

I Amsterdam. Grundlagt 1838. — Anlægskapital c. = 120,000 Kr., der dog snart synes at være bleven flere Gange forstørret, og i Henhold til Selskabet »Natura Artis Magistra«s 50-Aars Jubilæumsskrift synes Kapitalen nu at være meget betydelig. Allerede i 1866 ansloges den aarlige Indtægt til 150,000 Gylden = c. 225,000 Kr. Da var Arealet c. 13 Tdr. Land, nu c. 20 Tdr. Land, og skal, i Henhold til forbemeldte Skrift, og vel nærmest paa Grund af dets Beliggenhed, alene repræsentere en Værdi af 400,000 Gylden. Adgangsprisen — y j Øre. — Dyrbestanden var i 1888: 141 Arter Pattedyr i 378 Explr., 462 Arter Fugle i 2009 Expl. og 28 Arter Krybdyr i 77 Explr. — Indv. i 1880 c. 297,000, nu 399,424.

i5

I Moskau. Arealet blev skjænket. — Til Anlæggelsen skjankede Keiseren af Rusland 40,000 Francs og et aarligt Bidrag af 8,000 Francs, ligesom en Rigmand ligeledes skjænkede 40,000 Francs. Ifølge Beretninger fra 1866 betalte hvert Medlem af Selskabet dengang 20 Francs aarlig, eller 400 Francs engang for alle. — Adgangs­ prisen for Besøgende var dengang: om Mandagen = 15 Sgr., eller = 1 Kr. 33 Øre, om Søndagen: = 3 Sgr., eller = 26 Øre, og de øvrige Dage — 6 Sgr, eller — e. 53 Øre. — Indv. i 1880 c. 602,000, nu 753,469.

I Gent. Anlagt 1851, men kun udelukkende i videnskabelig Retning. — Yderligere Meddelelser savnes. — Indv. i 1880 c. 131,000.— 1888 c. 138,700.

I Pest. (Buda-Pest.) Anlagt c. 1867. — Anlægskapitalen 150,000 Gylden (østr.), eller c. 264,000 Kr. — Areal c. = 24 Tdr. Land — Indv. i 1880 c. 270,500, nu 438,865.

i6

Om Z. H. i S/. Petersborg, i Posen, Florenz, og enkelte andre, mangle Meddelelser ganske. — I Helsingfors paatænkes en zoo­ logisk Have oprettet.

Udenfor Europa vides at befinde sig Zoologiske Haver i Philadelphia, New-York, Rio de Janeiro, Buenos-Ayres, Melbourne og Surabaya (Java), der alle ere meget store.

I Kjøbenhavn. Grundlagt 1859 af Dr. Kjærbølling; udvidet betydelig 1872 med en Anlægskapital af 18 5,200 Kroner (af hvilke Kjærbølling strax fik 50,000 Kr. for Afstaaelsen og Overdragelsen). Haven har aldrig eiet nogen Driftskapital ved Siden af Anlægskapitalen, men kun en Kassekredit paa 50,000 Kr., for hvilken 2 Mænd ere Garanter. — Men en Kassekredit er det samme som Gjæld. — Arealet, c. 13V2 Td. Land, er af Staten overladt Haven paa 50 Aar (fra 1872). — Dyrbestanden var den iste Januar 1889: 83 Arter Pattedyr i 210 Expl., 281 Arter Fugle i 1,034 Expl. og 16 Arter Krybdyr og Padder i 53 Expl. (ialt 280 Arter i 1,297 Expl.). Assurancesummen for de Bygninger, hvori der findes Ildsteder, udgjør 197,700 Kr., medens flere andre Pluse, Voliérer, Bure, Hegn og Gittere ikke ere assurerede (saaledes Bjørnegrotten, Ulve- og Ræveburene, Ugletaarnet, lisbjørnehuset, Rovfuglevoliérerne, Reserveburene, mange store og mindre Voliérer etc.). Bygningernes Værdi er bogført for 183,716 Kr., altsaa baade betydelig under Assuranceværdien, og under dens virkelige Værdi for Zoologisk Have, som saadan betragtet, medens dette

i7 dog er baade rigtigt og correct, idet forhaabentlig engang den Tid bør komme, da disse Havens Activer (Bygninger, Inventar og Dyrbestand) kunne bogføres til en Værdi = o. I Virkeligheden have Bygningerne til Dato kostet Haven 2710,971 Kr. at opføre, og udgjøre saaledes c. en Jrediedel mere end hele Anlægskapitalen. — Dyrbestandens Værdi er den iste Januar 1890 bogført med 51,383 Kr. — (ikke synderligt mere end hvad Elefant-Parret og et Par Oxer og Kameler, samt nogle Hjorte repræsentere i Værdi!). — Inventariet er bogført med 5,623 Kr. — Som et Beviis paa den Velvillie og Interesse, der er bleven Z. H. ved Kjøbenhavn tildeel i Aarenes Løb (fra 1872 til 1890), kan anføres, at det Beløb, som dens Velyndere have skjænkqt den, som contante Gaver, alene udgjør 67,7g i Kr. Desuden har Haven i samme Tids Forløb erholdt mange og værdifulde Gaver i Form a f levende Dyr, der repræsentere en endnu ikke ubetydelig høiere Værdi end fornævnte; og desuden mangfoldige Gaver a f anden Art, hvilket Alt har gjort sin Nytte og ydet sin Hjælp, og uden hvilken det sikkert vilde have været ligefrem umuligt at have ført Sagen saavidt frem, som den dog nu er kommen, trods sin tomme Kasse og bestandige Penge­ mangel. Den samlede Indtægt af Billetsalg og Abonnement har i de sidstforløbne 18 Aar udgjort c. 825,000 Kr. (nøiagtig 824,890 Kr. 48 Øre), Adgang til Terrariet og Ponnyridning iberegnet, eller en aarlig Gjennemsnitsindtægt af c. 45,816 Kr. — Fra 1872 og indtil Møntforandringen indførtes var Adgangsprisen kun 1 Mark (16 Skilling) for Voxne og 8 Skilling for Børn; i Aarene 1885—87 var Adgangsprisen 50 Øre og 25 Øre med fri Adgang til Terrariet, samt enkelte Billigdage, medens den nuværende Adgangspris er 40 Øre og 20 Øre, hvornæst Abonnementsbilletterne endnu give en betydelig større Rabat. Heraf vil det kunne sees, at den Zoologiske Have ved Kjøbenhavn er en af de Haver, der har den laveste Entré, som vel ogsaa af Hensyn til Forholdene og navnlig de særdeles rigt og fortrinligt repræsenterede Forlystelsesanstalter (blandt andet det uovertræffelige Kjøbenhavns Tivoli) kan være rigtigt, idet man dog ogsaa skulde antage, at jo lavere Entréen er, desto større skulde Besøget blive. Dog herom kunne Menin­ gerne være delte. — Man har forsøgt med Ponnykjørsel, Kameel- ridning og Billigdage, som er slaaet udmærket godt an i Udlandet,

i8

men som slet ikke synes at passe for vort Publicum og ikke ligger for vore Forhold, og hvorfor man atter er kommen bort derfra. Ved Siden af Actiekapitalen er Havens Gjæld f. T. 63,500 Kr., incls. Kassekrediten. foruden c. 10,000 Kr. tegnede Adgangs- actier. Staten har i de sidste 7 Aar ydet Haven et lille contant Tilskud af 6,000 Kr. aarlig, men for hvilket Haven til Gjengjæld giver alle Landets Skoler og deres Lærere f r i Adgang, ligesom den ogsaa aarlig gratis uddeler Rugeæg af ædle Hønseracer. — Havens Direction er ulønnet. — I de forløbne 18 Aar har Haven kjøbt for c. 66,500 Kr. vilde Dyr, eller gjennemsnitlig for c. 3,69572 Kr. om Aaret, medens den samtidig har solgt Dyr for et ikke ganske ubetydeligt Beløb (i det sidste Aar alene for henved 4,000 Kr.). Kjøbenhavns Indvaanerantal er nu vel henimod 400,000. Besøget og Indtægten ved Billetsalg °g Abonnement Haven har givet følgende Resultat Antal Besøgende. Indtægt. Aar 1873 - 143 , 787 . 42,674 Kr. 95 Øre. » 1874. 150,952. 44,801 » 25 » 1875. 168,449. 49,270 70 » 1876. 140,456. 42,779 » 25 * > 1877. 98,630. 34,666 » 53 1878. 102,249. 36,687 40 1879. 125,383- 44,387 » 30 1880. 132,989. 46,915 60 » 1881. 120,549. 42,466 » 90 •> 1882. 138,787. 49 , 78 i 20 » * 1883. 138,212. 49,490 » 60 » 1884. 155,226. 55,533 60 1885. 130,492. 58,505 •n 1886. 144,861. 54,955 » 30 » 1887. 136,59 7 - 51,024 5 1888. 180,240. 72,281 » 95 » 1889. 96,908. . 34,388 » 90 I Aaret 1882 var Havens lille Terrarium besøgt af 14,359 Personer (å 10 Øre); i 1883 af 25,155 og i 1884 af 33,057 Per­ soner. I Aaret 1884 besøgtes Haven gratis af 16 g Skoler med deres Lærere og Lærerinder (for det Aar: 763) med 15,249 Børn; i

i 9

1885 af 3 3 9 Skoler med 741 Lærere og 18,538 Børn; i 1S86 af 2 8 1 Skoler med 6 11 Lærere og 15,287 Børn; i 1887 af 2/9 Skoler med 597 Lærere og 14,929 Børn, og i 1888 af 13,322 Skolebøra med 533 Lærere, og i 1889 af 12,382 Skolebørn med 495 Lærere. Anret 18 8 9 har ubetinget været det daarligste Aar, som Zoologisk Have nogensinde har havt lige siden 1872, idet Ind­ tægten ved Billetsalget ikke engang er tilstrækkelig til dermed at kunne dække to af Havens allervigtigste Udgiftsposter, nemlig »Dyrenes Fodring« og »Lønningerne«, hvoraf den første er 20,791 Kr. og den anden 15,544 Kr. (foruden Gartnerens Løn 1,600 Kr.), medens Indtægten for Billetsalget og Abonnement kun bragte 34,388 Kr. Dette kan naturligviis kun tilskrives det ualmindelig slette Besøg, og der turde vel derfor ogsaa nok være en alvorlig begrundet Anledning til ret indtrængende at opfordre Publikum til et langt hyppigere og flittigere Besøg, da dette dog altid er og bliver Havens bedste og sikkreste Støtte, og uden hvilket Haven jo slet ikke kan bestaae, og — fandtes der pludselig ikke nogen Zoologisk Have mere her i Landet, vilde man dog sikkert savne den. — At Havens Grundlæggere fra dens allerførste Begyndelse — 1.8/2 — ikke have taget flere Ting tilstrækkeligt nok med i Be- - regning, er indlysende, og derom vidner Erfaringen, uden at de'tte dog derfor skal rettes som en Bcbrcidelse imod dem. Men den, forholdsviis, altfor ringe Anlægskapital, uden nogen Driftskapital*), og vel vidende, al en Zoologisk Haves Indtægter til hele Aareis Udgifter kun kunne komme ind i de 3, høist 6, Sommermaaneder, medens selve Indtægten samtidig altid er afhængig a f Besøget — og dette igjen af Veiret og Tiderne — har altid i Aarenes Løb lagt en trykkende, hæmmende Vægt paa dens Skuldre, som i høi Grad har besværliggjort Arbcidet, og mere end een Gang bragt beklage­ lige Følger. Hertil kommer Valget a f Havens lidt fjerne Beliggen­ hed paa Toppen af en Bakke. Det Første vil vel Fremtiden engang raade Bod paa, navnlig Byens Udvidelse, og naar der engang kommer en Sporvognslinie derud, og det Andet — hvor smuk og behagelig end ellers denne Beliggenhed kan være, om*) (Hvilken Landejendom, Fabrik eller større Forretning kan vel trives med

Held uden at eie en passende Driftskapital? —)

20

given af prægtige Parkanlæg — vil aldrig ret tillade Anlæg af passende Svømme- og Vand-Bassiner, som altid giver andre Zoo­ logiske Haver deres store Fordele og i Reglen gjør dem saa tiltalende — og næppe nok vilde^ yde Flavens Dyrbestand det fornødne Vand, om ikke Kjøbenhavns Commune velvilligt havde ydet Haven en hjælpende Haandsrækning i saa Henseende. At der senere i Aarenes Løb kan være begaaet et eller andet Feilgreb. er vel ikke usandsynligt, men tillige vel ogsaa undskyldeligt, og er Noget som sikkert ogsaa er hændet i alle andre zoologiske Haver, thi altid at kunne sec ganske uhildet og klart ind i Fremtiden, er umuligt — selv for den meest Feilfrie, og for dem,' der ellers kun have Havens sande Vel for Øie. Idet man iøvarigt efter det Foranførte overlader Sammen­ ligningen mellem andre zoologiske Haver og den zoologiske Flave ved Kjøbenhavn til Læseren selv, kan man dog ikke ganske fri- gjøre sig for Troen paa, at vor Zoologiske Have altid har været blandt de meest ugunstig stillede — om ikke den aller ugunstigst stillede. Erindrer man imidlertid nøie vor Haves Udseende i 1872 med dens daværende primitive Tilstand, og tager alle de be­ kæmpede Vanskeligheder og ugunstige Forhold paa forskjelligt Omraade med i Betragtning, tør den dog forhaabentlig, hvor- meget der end er tilbage og kunde ønskes anderledes, roligt underkaste sig Dommen og Ivritikcn. Men da Kræfterne efterhaanden udtømmes og de bedste Bestræbelser og Forhaabninger cre bievne skuffede ved det sidste Aars Ugunst, som har berørt vor Zoologiske Have saa føleligt, turde vel det Tidspunkt være kommen. hvor man, i Sagens Interesse og Betydning, tør rette sit Haab til Staten med ærbødig Anmodning om et større og passende aarligt Tilskud, saavcl for at bevare Havens Existens, som for at hjælpe den fremad til Maalet, — ligesom ogsaa Anmodningen om Publikums langt hyppigere Besøg indtrængende bør gjentages!