FemOmBordet_1923

Studenter og Officerer rundt om, hvor de traf hinanden paa Vinstuerne, selvfølgelig først og fremmest her, saa at Datidens Hviid, som den Gang hed Kopp, fik alt sit Bohave ramponeret, ikke at tale om alle de Flasker og Glas, der gik i Løbet. Hjemme i sit Logis i Vingaardsstræde laa Johannes Ewald syg i sin Seng, Han hørte Rabalderet og fandt det saa komisk, at Officererne vilde indbanke Studenterne deres kunstneriske Opfattelse, at han paa et Bræt, han brugte til Pult, skrev sin Satire: »De brutale Klappere« i Løbet af nogle Timer. Det fremgaar for Resten af Stykket, der foregaar her paa Vinstuen, at baade Værten, hans Madamme og Kælderpigen i de Dage deltog i Opvartningen, og at navnlig Forholdet mellem Kælder* pigen og Stamgæsterne synes at have været ret ugenert«. »Den Kælderpige vilde jeg gerne have kendt«, sagde Ma* leren stille med et Suk. »Skal vi ikke drikke Damernes Skaal, hvis du nu er færdig«. Det syntes alle godt om, og man drak »for det andet Køn«, som den Gamle sagde »for der er ingen Grund til at kalde dem det smukke, vi har ogsaa vores Charmel« Men Skuespilleren saa i sit Manuskript og sagde: »Ja, stop nu lidt, jeg har et Par Smaating endnu om Optøjer paa Kongens Nytorv. Det var, da Christian d. V I I var ung Konge, og mens han sværmede om Natten med Støvlet-Katrine, at han pludselig fik Lyst til at se den berømmelige Jfr. Rose, som Grev Danneskjold=Laurvigen i Frederik d. Femtes Dage havde bortført fra det kgl. Theater og holdt indespærret i sit Palæ i Bredgade, til Kongen befriede hende og forviste Greven til Norge. Damen skal have været meget smuk og blev med en større Sum »i Reparation« sendt paa Landet for at komme sig ovenpaa Forskrækkelsen og føde Grevebarnet; men nu talte hele Byen om, at hun var vendt hjem og boede i Stilhed hos sin Fader, den gamle Skuespiller, i Lille Kongensgade. Saa fik Kongen paa sin natlige Tur pludselig Lyst til at se den berømte unge Dame og stormede op og forlangte, at den forskrækkede Madam Rose skulde vise ham Datteren. Da hun ængstelig kom frem, stod Kongen lidt og gloede paa hende, saa udbrød han: »Aa skidt, ikke andet!« og stormede videre med sin Horde ned

2 1