FemOmBordet_1923

Labet, Skærvindsel og Pas dix. Tit sloges man, trak blank og kørte hinanden Krusene i Hovedet. Magistraten bestemte Tax* terne paa Vinen, og Prislisten skulde findes opslaaet i Kælderen. Naar Priserne sattes op, hedder det i den danske Mercurius, at »Vintapperen af Fryd slaar Krøller paa sin Hale«; men i øvrigt siges det, at »hvo lækkert drikke vil, det og betale maa«. Nede ved Frue Kirke laa den fine Vinstue Dyrkøb, hvor de fornemste Vinstue*Gæster kom. Det havde Façade mod Klædeboderne, nu Skindergade. Det var grundlagt af Johan Lehn , en Hollænder, der var kommet hertil, træt af Tredive* aarskrigens Uro. Her var en Skænkestue og et større Værelse, hvori Spillerne samledes. Men det var først under hans Søn, Abraham Lehn, der var en højt anset Borger og hørte til Byens 32 Mænd, at Livet her udfoldede sig ret karakteristisk. Han er samtidig med den Vinhandler C. Hendrichsen, som i 1723 aabnede den Vinstue, hvori vi her sidder, saa at den drastiske Skildring, Digteren Jens Steen Sehested i Christian den Femtes Dage giver af Vinstuelivet i Almindelighed, ogsaa kan passe paa vor. Det hedder saaledes: »Mig drikkes til, jeg gør Besked, saa længe som mig lyster, det bedste Raad, som da jeg ved,

er »Tønden har en Søster«! Jeg bliver da som nylig fød’, min Gæk vil til at svømme, da springer Hjertet i mit Liv ret som en Lammerumpe, tit lader jeg til Tidsfordriv mit Glas i Gulvet dumpe«.

Her stak Maleren i en ubehersket Latter og udbrød: »Nej, hør, hans Skaal maa vi drikke«! og trods den Gamles Protest drak man et Bæger til Fædrenes Minde. Saa kilede Forfatteren paa igen: »Her mødes Officerer med Studenter og Borgere. Adelsman* den rasler med Terningerne, og gaar Vinen ind, gaar Forstanden ud.

27