FemOmBordet_1923

»Naar Fantasien, den Klagenar i Folkets Hjerne rimer, da er man ikke den man var, man raser, støjer, primer«.

Det gaar livligt til, snart op, snart ned, nu er man Ven* ner, nu skaber det mindste Ord Ufred, og Kaarden sidder løst i Skeden. »Snart staar et Par og drikker Dus,

bekræfter sligt ved Banden, derefter kør’ de Glas og Krus hverandre straks i Panden«. Men snart er Freden sluttet, Vinen gør tung: »Hans Hoved tungt, og Benen’ let, han ræber af hans Mave«.

Man spiller Kort, men sjældent falsk, Bondefangere er et ukendt Begreb; men ved Opgørelsen ved Kældersvend og Kælderpige nok, hvorledes de skal regne Priserne ud. Da man rev Dyrkøb ned, sørgede Poeterne: »At et Glædeshus i Fredetid bedrøves,

at mossegroet Steen fra stærke Stolper røves og aldrig samles skal til bedre bygget Hus, det haardt fortryde maa den vel logeret Muus«.

Men naar den veltilfredse Vinstuegæst med usikker Gang vakler til sit Hjem, nikker han op til sin gamle Ven Maanen og nynner: »Maanen holdes saa højt i Ære, Men det er saa sin Sag, fuld den kun een Gang hver Maaned kan være, men jeg hver evige Dag i« Da Vinhandler Hendrichsen i 1723 aabnede sin Vinstue her, havde han aabenbart set rigtigt; thi, hvis man kan tale om Trang til sligt, saa trængte man netop til en Vinstue paa dette

2 8