KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

1 5

eller hvis nogen paa egen Haand gør sig en Frimandag eller andre ørkesløse Dage i Ugen og ikke lader sig nøje med de fire almindelige Kvartalsdage i Aaret, og endelig hvis en Svend lokker nogen Mesters Svende eller Folk bort fra deres Værksted, — da bøder han med en Uges Løn for hver af de nævnte Forseelser, saa tit og ofte det sker. I Bødkernes Laugsartikler, der, som før omtalt, er fra samme Aar som Blikkenslagernes ( 1678 ), lyder den tilsvarende Bestemmelse saaledes: Ingen Bødker* svend maa tiltage sig nogen ørkesløs Dag om Ugen, hverken Mandag eller nogen anden Dag, eller ligge ude af sin Mesters Hus om Natten, uden Mesterens Tilladelse; men hver Morgen, naar Klokken slaar fem, skal han være paa sin Mesters Arbejde. Den, som handler herimod, bøder første Gang en halv Rigsdaler, anden Gang en Rigsdaler og tredje Gang dobbelt til de fattige; desuden skal han stande sin Mester til rette for det Arbejde, han har forsømt. For nu at tage et samtidigt Eksempel fra Provinsen skal vi her nævne en Bestemmelse af 1679 for Smedene i Nyborg. Den gaar ud paa, at ingen Svend maa tage sig mere end fire Frimandage om Aaret, at han, hvis han uden Mesters Tilladelse er ude om Natten, skal bøde en halv Rigsdaler, og at Mesteren bøder dobbelt, hvis han fortier Svendens Udeblivelse for Lauget. Saaledes ordnede man den Slags Forhold i 1678 — 1679 . Hvor meget hjalp det? Lad os gaa hundrede Aar frem i Tiden, til 1778 , det Aar, da de københavn* ske Skorstensfejere fik deres Laugsartikler. Deri ind* skærpes det, at ingen Svend maa udeblive fra sin