KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

40

Pesten i 1711 , optraadte 12 Studenter som Ligbærere. Derved lagdes Grunden til den Eneret, som Regens* ianerne, omkring 1714 , fik paa at bortbære Lig for Gejstligheden og Borgerskabet og tage Fortjenesten derved. »Fattige Lig« skulde de dog, af kristelig Kær* lighed, bære for intet, og der blev forbeholdt Laugene Ret til selv at bære Laugsbrødre og deres Familje samt Svende og Drenge. Men ved sidstnævnte Ordning forringedes Regensianernes Indtægter stadig, efter* haanden som Laugene voksede i Antal —man regnede med en halv Snes nye Laug i Tiden fra 1714 til Midten af 1740 ’erne —og desuden klagede de akademiske Lig* bærere over, at man i Laugene var tilbøjelig til at gøre Begrebet »Familje« lidt for rummeligt. I 1744 hen* vendte Universitetet sig da til Kongen med en An* modning om, at Regensianerne enten maatte faa den absolute Eneret paa at bortbære Lig eller ogsaa en lille aarlig Kendelse fra de Laug, der ikke benyttede sig af deres Hjælp. Sagen gik til Magistraten, der indhentede en Erklæring fra Laugene. Disse vilde ikke vide noget af en saadan Ekstraudgift. I sin Betænkning over Sa* gen fremhævede Magistraten, at Laugene, ved selv at bortbære deres Lig, friede de efterlevende for Udgifter, og at fattige Enker endog fik Hjælp af Laugenes Kasser til Begravelsen; det vilde være ubilligt, om Laugene ikke stadig skulde have Lov til at bære, og blev det paalagt dem at yde en aarlig Ducør til Studenterne, vilde dette kun bidrage til at forøge de efterlevendes Sorg og Bekymring. Der skete da ingen Forandring. Men et Par Aar derefter blev Sagen taget op paany, og med mere Held