KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

DA BLIKKENSLAGERLAUGET KOM FOR KOMMISSIONEN I de to sidste Decennier af det 18 . Aarhundrede var Forholdet mellem Mestre og Svende ofte meget van* skeligt rundtom i forskellige Laug. Mestrene besvæ* rede sig over adskillige Svendeskikke, som var indført hertil fra Tyskland. Man hørte forøvrigt ogsaa fra Svendenes egen Kreds en og anden Klage derover. Men i alt væsentligt var det Modsætningsforholdet mellem Mestrene paa den ene og Svendene paa den anden Side, der gjorde sig gældende. Løn og Arbejds* tid var ikke de store Stridsspørgsmaal. Hvad Sven* dene anførte, var særlig bygget paa den Betragtning, at gamle Laugsbestemmelser eller Sædvaner i mange Tilfælde begunstigede Mesteren i en urimelig Grad. Saaledes klagede man i nogle Fag særlig over, at Me* stre og Svende ikke var ligestillede med Hensyn til Opsigelsesretten. Der blev fremdraget Eksempler paa, at en Svend, som efter lovlig Opsigelse havde sagt sin Mester Farvel, ikke maatte tage Plads hos nogen anden Mester, før ban i 3 Maaneder havde været borte fra Byen. Indenfor Blikkenslagerfaget var det galt med de Skikke, der knyttede sig til Anerkendelsen som »gemachter Gesell«; her kunde man se baade en Me* ster og en Svend besvære sig derover. En anden Klage indenfor Blikkenslagerlauget tog Sigte paa det For* hold, at gifte Svende blev udelukkede fra at nyde godt